Forskere: Vi har løst mysteriet om vulkanudbrud i 1200-tallet
Kilde: 
01 oktober 2013

KORT NYT FRA UDLANDET:

Et vulkanudbrud i år 1257 var så stort at dets kemiske signatur er indgraveret i isen i både Nordpolen og Antarktis, skriver BBC.

Nu mener en forskergruppe ifølge BBC at de har løst mysteriet om, hvilken vulkan der var ansvarlig for det store udbrud for mere end 700 år siden.

Ifølge forskernes nye undersøgelse, som er publiceret i PNAS, var det en vulkan ved navn Samalas på øen Lombok i Indonesien, som stod bag det store fortidige vulkanudbrud.

Forskergruppen bag undersøgelsen har blandt andet sammenlignet svovl og støv- rester i polarisen med data, som er opsamlet på øen Lombok.

»Beviserne er meget stærke og overbevisende,« siger professor Clive Oppenheimer fra Cambridge University til BBC.

Tidligere har vulkanudbruddet ifølge BBC været tilskrevet vulkaner i Mexico, Ecuador og New Zealand, men forskergruppen siger til BBC, at data fra andre vulkaner ikke stemmer overens med enten dateringen eller geokemien fra polarisen.

Derimod skulle det nye fund ifølge forskerne stemme overens med alle data.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

lb

LÆS OGSÅ:

Jordens største vulkan er opdaget under havet

eller gå på opdagelse i Videnskab.dk's tema om vulkaner her

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.