Forskere: Stædige børn kan blive mere succesfulde som voksne
Kilde: 
10 februar 2016

Hvis dit barn ofte er på tværs og stædig, så fortvivl ej. Ifølge et nyt studie kan det være et tegn på, at dit barn bliver succesfuldt i sine voksne år. Det skriver Inc.com.

Forskere fulgte i alt 700 børn fra de var 12 og kontaktede dem igen 40 år senere. Hvert barns personlighed blev undersøgt i begyndelsen af studiet, og forskerne kiggede særligt efter karaktertræk som samvittighedsfuldhed og tilbøjelighed til trods og stædighed.

Forskerne tjekkede flere år senere, hvilke af disse karaktertræk eller egenskaber som hang bedst sammen med professionel succes senere i livet.

Her fandt de ifølge Inc.com, at det var de stædige børn, som havde mest succes som voksne.

»Disse børn er formentlig mere konkurrerende i klasseværelset, hvilket kan føre til bedre karakterer. Dette kan tages med videre i voksenlivet, hvor det kan gavne dem i lønforhandlinger,« skriver forfatterne i deres studie ifølge Inc.com.

Forskernes resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift APA PsycNet.

Læs også:

Succes i børnehaveklassen giver succes senere i livet

Tidlig barndom vigtig for nobelprismodtageres succes

aml

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.