Forskere: Spis hvidløgsspirer og bliv sund
12 marts 2014

Lad endelig hvidløget på bunden af grøntskuffen spire. En gruppe forskere fra Kyungpook-universitetet i Sydkorea har nemlig undersøgt sagen og fundet ud af, at indholdet af de sunde antioxidanter er tårnhøjt i de grønne spirer. Maksimum niveauet opnås på 5. dagen efter spiringen. Hvidløgsspiren kan så bruges i madlavningen, skriver Svenska Dagbladet. 

Hvidløg har været brugt som lægeurt i tusindvis af år og dets sunde egenskaber forbindes blandt andet med gavnlig effekt på hjerte-kar sygdomme, forhøjet kolesterol og muligvis mindske risiko for kræft
Jong-Sang Kim og hans kolleger har noteret sig, at så godt som al forskning indtil videre er foregået på frisk hvidløg. Da man ved, at en lang række frø får et højere næringsindhold, som tilmed optages lettere i kroppen, hvis de har fået lov at vokse, ville de undersøge, om den samme effekt kan måles i hvidløg.

Resultaterne omtales i Journal of agricultural and food chemistry og beskriver, at antioxidant-aktiviteten øges betydeligt, når hvidløget har spiret i fem døgn. I hvidløgsfed er der slet ikke det samme, høje indhold.
Indtil videre er der kun tale om oberservationer gjort i laboratorieforsøg, men forskernes budskab er tydeligt: Lad hvidløget spire, det er en effektiv måde at øge det antioxidante potentiale.

Og norske forskere bakker op om teorien: »Hvidløg er sundt hvadenten det spirer eller ej. Så længe der ikke er noget i vejen med smag eller konsistens er der ingen grund til at smide spiret hvidløg ud,« siger seniorforsker Gunnar B. Bengtsson hos den norske fødevareforskningsinstitution Nofimas afdeling for mad og sundhed til NRK.

Han mener at man godt kan spise spirerne som indeholder flere næringsstoffer end selve hvidløgsfeddet:

»Plantebiologisk set er feddet jo bare en slags vinterfrakke som skal levere en ny plante,« siger Bengtsson som ikke er overrasket over resultatet af det nye studie og fortsætter:

»Der har været forsket i antioxidanters virkning på menneskers helbred i lang tid. Vi ved at bioaktiviteten – altså de biologiske effekter på vores krop – blandt andet afhænger af hvor længe hvidløgene lagres før den spirer, og hvidløg kan jo lagres temmelig længe. Over tid sker der en stor forandring i hvidløgets svovlholdige stoffer som blandt andet har blodtrykssænkende og kræfthæmmende egenskaber« siger han, men tilføjer at forskerne endnu ved for lidt om sammenhængen mellem antioxidanteffekten hos nogen at stoffer har sammenhæng.

Læs også

Hvidløg hæmmer livsfarlige bakterier

Hvidløg dæmper cystisk fibrose

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

tib

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.