Forskere skal forebygge økosvindel
Kilde: 
09 januar 2012

En stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer har i de senere år medført madforfalskning og snyd. Nu vil et europæisk forskningsprojekt med Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i spidsen udvikle metoder, der både kan afsløre fødevarens geografiske oprindelse og om den er økologisk eller ej. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

AutenticFood  er et europæisk forskningsprojekt med forskere fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i spidsen. Forskningsprojektet samler førende eksperter fra 11 europæiske lande for at udvikle pålidelige analysemetoder, der både kan afsløre fødevarens geografiske oprindelse og om den er økologisk eller ej:

»Der er i dag en enorm interesse for, hvor fødevarerne kommer fra, og om de er, hvad de udgiver sig for at være - eksempelvis om de er økologiske. Der er ingen tvivl om, at vores resultater vil øge troværdigheden omkring den økologiske produktion og på den måde forhindre svindel med økologiske varer i fremtiden,« siger projektleder og professor Søren Husted fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Læs også på Videnskab.dk: Vi køber sundere madvarer end vores oldeforældre

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.