Forskere skaber illusion om tre arme på en krop
Kilde: 
25 februar 2011

Psykologer og neurologer har længe været optagede af, hvordan vi oplever vores egen krop.

Tidligere har man troet, at kropsbilleder var begrænset af vores medfødte kropsform, så vi f.eks. aldrig ville opleve at have to hoveder eller fire ben.

Nu piller hjerneforskere fra Karolinska Instituttet (KI) i Sverige ved den opfattelse. De har fået forsøgspersoner til at opleve at have tre arme på samme tid.

I en artikel i tidsskriftet PLoS ONE beskriver de et forsøg under kontrollerede forhold, hvor forsøgspersoner får placeret en kunstig arm mellem sine to egne på et bord foran sig. Ved at kilde den rigtige højre hånd og proteseudgaven af en højre hånd  med en pensel på samme tid og sted, driller man hjernen hos forsøgspersonen, skriver KI i en pressemeddelelse.

»Så opstår en konflikt i hjernen om, hvilken at de to højrehænder, som tilhører kroppen. Man ville forvente, at kun én af armene, formentlig den virkelige, ville blive oplevet som ens egen, men overraskende nok fandt vi ud af, at hjernen løser den visuelle konflikt ved at acceptere begge højrehænder som en del af sit eget kropsbillede, så forsøgspersonerne oplever at have en tredje arm,« siger Arvid Guterstam; en af forskerne bag det pudsige studie.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.