Forskere klipper Egtvedpigen
10 april 2012

Hun er ikke blevet klippet i cirka 3700 år, men hun trænger nu heller ikke, Egtvedpigen. Men nu har forskere klippet en lok af de sparsomme rester af Egtvedpigen.

Som et led i det store forskningsprojekt 'THE RISE' vil forskere fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet nemlig bruge Egtvedpigens hår og hundredvis af DNA-kæder fra andre bronzealderfund fra Danmark, Sverige, Polen og Tyskland til at kortlægge vores forfædres lyst til at flytte sig rundt i det nordeuropæiske landskab.

Derudover kan klipningen også i bedste fald sige noget om Egtvedpigens udseende, hvor hun kom fra, og hvis forskerne er rigtigt heldige, kan de kortlægge hele hendes genom. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.