Forskere: Higgs-partikel kan forklare mørk energi
Kilde: 
12 august 2013

Et af de helt store mysterier i moderne fysik er, hvorfor Mørk Energi har en bemærkelsesværdigt lille værdi.

Værdien af Mørk Energi ser nemlig ud til at være langt mindre end astronomerne ville forvente ud fra deres viden om de fundamentale fysiske kræfter. Forskere har længe forsøgt at forklare fænomenet, der også er kendt som problemet med den kosmologiske konstant.

Nu har to amerikanske forskere foreslået, at den nyligt opdagede Higgs-partikel kan kaste nyt lys over mysteriet om Mørk Energi og være med til at løse problemet med den kosmologiske konstant, skriver Phys.org.

Forskernes teori er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Physical Review Letters.

Blandt fysikere er Mørk Energi kendt som en særlig form for energi, der får universet til at udvide sig med større og større kraft.

Higgs-partiklen – eller Higgs-bosonen – opnåede stor berømthed i 2012, da det schweiziske center for partikelfysik, CERN, annoncerede, at de havde været i stand til at måle partiklen.

Læs også Mørk energi har magten i verden

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.