Forskere finder ny vild dræber-dino i Canada
Kilde: 
21 marts 2016

KORT NYT FRA DANMARK:

Den havde knivskarpe tænder og lange kløer, og så var den højst sandsynligt i familie med kødæderen Velociraptor.

Altså den der uhyggelige fætter fra Jurassic Park-filmene.

Det skriver sci-news.com.

»Vi har en håndfuld tænder, som ligner takkede kødknive. De ville have været rimelig brutale rovdyr,« fortæller ph.d. og palæontolog Phil Bell fra University of New England og ph.d. og palæontolog Philip Currie fra University of Alberta.

De to palæontologer har offentliggjort fundet af det nye fossil, fra Boreonykus certekorum, i tidskriftet Journal of Vertebrate Paleontology.

»Knoglerne vi har fundet viser, at den har haft store kløer på for- og bagpoterne. Det er rigtige dræberkløer. Dem har den brugt til at fange sit bytte med,« uddyber forskerne bag fundet.

Det nye dinosaurfossil er fundet i provinsen Alberta i Canada, og forskerne mener, at dinoen levede for 72 millioner år siden.

»Huden var sikkert dækket af fjer, så dinosauren kunne holde sig varm i de mørke, kolde vintre i Canada,« fortæller Phil Bell og Philip Currie.

Palæontologerne mener, at Boreonykus certekorum var to meter lang og på højde med en hund.

To Boreonykus certekorumer som er ved at fortærre en Triceratops. (Foto: University of New England)

Læs også:

Nyt fund: Dino havde vinger som flagermus

Dino-fælde kan give ny viden om Jurassic Park-fænomen

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

agr

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.