Forsker: ‘Planet X’ kan måske sende kometregn mod Jorden
Kilde: 
01 april 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Forskere har længe diskuteret muligheden for, at der gemmer sig en ‘Planet X’ i Kuiper-bæltet på den anden side af Pluto i den fjerne ende af vores solsystem.

Tidligere i år kom der nyt brænde på bålet, og et amerikansk forskerhold påstod at have udregnet planetens bane ud fra bevægelser fra omkringliggende objekter.

Nu er der endnu en opdagelse, som tyder på, at der gemmer sig noget stort derude, og det er ikke ubetingede gode nyheder for Jorden, skriver Space.com.

‘Planet X’ kan nemlig være skyld i masseuddøen på Jorden ifølge en ny artikel netop udgivet i tidsskriftet Monthly Notices Letters of the Royal Astronomical Society.

Her forklarer den amerikanske forsker Daniel Whitmire, hvordan planeten kan have trukket kometer i retning af Jorden.

Og hvis sådan et bombardement ikke skulle være nok til at udrydde liv på Jorden, så skriver han også, at kometer, der kommer for tæt på Solen på vejen, kan blive nedbrudt til skyer, der kan skabe livstruende og globale, kølende begivenheder for Jorden.

En anden forsker nedtoner dog bekymringerne.

»Whitmire har spekuleret i årtier omkring en fjern, stor planet, der sender kometer afsted. Den er dog nødt tilt at have et kredsløb omkring Solen på cirka 27 millioner år, for at de skal kunne lade sig gøre. Den idé kan måske give mening, men den har i hvert fald ikke noget at gøre med Planet X, der er meget tættere på Solen, og som det ‘kun’ tager 15.000 år at nå rundt om solen,« siger astronomen Mike Brown til MailOnline.

Læs også:

Der er stadig kun tre minutter til dommedag

Geologer graver efter spor fra fortidens masseuddøen på Bornholm

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.