Forfædre tegnede advarsel om vulkanudbrud for 9.000 år siden
Kilde: 
29 oktober 2013

KORT NYT FRA UDLANDET:

Et vægmaleri i Tyrkiet er berømt for at være verdens første billede af et vulkanudbrud og faktisk også for at være verdens første landskabsmaleri. Vægmaleriet viser et udbrud fra vulkanen Hasan Dag, som ligger cirka 130 km nordøst for byen Çatalhöyük.

Men man har ikke vidst, hvornår vulkanudbruddet på vægmaleriet fandt sted. Men det har forskere nu fundet ud af ved hjælp af kemiske analyser af maleriet og af pimpsten fra Hasan Dag, skriver Discovery News.

Forskerne afslørede, at pimpstenene afslørede, at der havde været et udbrud for 29.000 år siden og et for 9.000 år siden. Det sidstnævnte matcher med de kemiske data fra vægmaleriet, der er malet med okker. Der er dog en usikkerhed på 1.000 år. 

Forskerne regner alligevel med, at det var et udbrud for 9.000 år siden, som vægmaleriet viser.

De nye oplysninger vidner ifølge forskerne også om, at vulkanen Hasan Dag stadig kan være aktiv. Vægmaleriet er således en advarsel fra fortiden om, hvad der kan ske, hvis man bor ved den store vulkan.

Læs også:

Hør med, når CERN laver lyd af antistof

‘Skjult verden’ opdaget i Australien

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.