Fantastisk sex fik kvinde til at miste hukommelsen
Kilde: 
12 oktober 2011

En 54-årig kvinde mødte sammen med sin mand op på skadestuen på Georgetown Universitetshospital i USA, fordi hun var ude af stand til at huske de sidste 24 timer.

Hendes nyere erindringer var også slørede. Men én ting, kunne hun huske: Hendes hukommelsestab var begyndt, lige efter at hun havde haft sex med sin mand. Det skriver dailymail.com

Sagen er blevet omtalt i tidsskriftet Journal of Emergency Medicine, fordi kvinden blev ramt af forbigående global amnesi, en sjælden tilstand, hvor hukommelsen forsvinder pludseligt og midlertidigt.

Det forbigående hukommelsestab rammer oftest personer mellem 50 og 70, og tilstanden kan blive udløst af sex og andre fysisk anstrengende aktiviteter.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.