To europæiske forskere modtager The Brain Prize
12 marts 2012

Den store danske hjerneforskningspris The Brain Prize på 1 million € uddeles for andet år i træk og deles dette år ligeligt af Christine Petit og Karen Steel.

Prisen tildeles Christine Petit og Karen Steel, fra henholdsvis Frankrig og England, for deres unikke forskning i arvelig døvhed.

”Som de førende i verden har de to prisvindere på enestående vis bidraget til vores forståelse af den genetiske regulering af det indre øres udvikling og funktion og identificeret årsagerne til en stor del af de hundredvis af arvelige former for alvorlig hørenedsættelse og døvhed,” fortæller Nils Axelsen, formand for Fonden bag prisen, i en pressemeddelelse om begrundelsen for valget af de to forskere.

Selve prisen overrækkes af Hendes Majestæt Dronningen d. 9. maj i Den Sorte Diamant, København.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.