Du bliver kvikkere af at snakke med dig selv
Kilde: 
24 april 2012

Snakker du med dig selv, betyder det ikke nødvendigvis, at du er skør - tværtimod kan det hjælpe din tænkning og læring, viser ny forskning, som er omtalt på Livescience.com

En stor del af de mennesker, der snakker med sig selv, gør det på daglig basis. Selv om dette måske umiddelbart kan synes irrationelt, har tidligere forskning vist, at denne form for 'samtale' kan guide børn i deres higen efter at lære nyt. Børnene kan på den måde lære sig selv at binde deres snørebånd, og at holde deres fokus på opgaven.

Nu viser et nyt studie, at også voksne kan få stor glæde af at fortælle sig selv et par vers.

I studiet bad amerikanske psykologer et hold frivillige om at lede efter specifikke ting.  

I et eksperiment, fik frivillige forevist 20 billeder af forskellige objekter og blev herefter bedt om at lede efter et specifikt af dem, som f.eks. en banan. I halvdelen af forsøgene blev deltagerne bedt om at gentage højt for sig selv, hvad det var, de præcist ledte efter - i den anden halvdel af forsøgene fik de ordre på at tie stille.

Forskerne fandt, at det at fremsige objektets navn hjalp deltagerne med at finde frem til objektet mellem 50 og 100 millisekunder hurtigere end dem, der ikke gjorde.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift i Quarterly Journal of Experimental Psychology af de to amerikanske kognitive psykologer Gary Lupyan og Daniel Swingley ved University of Wisconsin-MadisonLupyan, USA.

Læs også på Videnskab.dk:

Hvad er intelligens?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.