Djævlerokker genkender sig selv i et spejl
Kilde: 
23 marts 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Tænk hvis du kiggede dig selv i spejlet og troede, at dit spejlbillede var et andet menneske.

Sådan er det for mange dyr, men ikke for djævlerokker.

Det skriver gizmodo.com.

Et nyt studie viser nemlig, at djævlerokker kan genkende sig selv i et spejl.

De har simpelthen en selvbevidsthed

De er godt klar over at spejlbilledet viser dem selv, modsat hunde, gorillaer og leoparder, som tror at det er et andet dyr, der kigger på dem.

Før har forskere godt vidst at delfiner, chimpanser og elefanter kan genkende sig selv, men nu har de fundet ud af, at djævlerokker altså også kan det.

»Det er den første fiskeart, som udviser selvbevidsthed, hvilket kan tyde på, at den har en meget funktionel hjerne og har sofistikerede kognitive og sociale evner,« fortæller Csilla Ari, ph.d. i biologi og Dominic D’Agostino, ph.d. i fysiologi fra University of South Carolina, som begge stod bag studiet.

Det kom dog ikke helt bag på forskerne, fordi djævlerokken har den største hjerne af alle fisk.

Forskerne observerede djævlerokkernes opførsel, først uden og bagefter med et spejl i akvariet.

Og da fiskene så sig selv i spejlet, opførte de sig ikke, som om der var kommet en ny ven.

De prøvede hverken at være sociale eller venlige.

I stedet for begyndte de at opføre sig underligt og lavede små bobler, mens de kiggede på sig selv.

De begyndte også at lave små »hurtige og underlige« bevægelser, fortæller forskerne bag.

Lidt ligesom, hvis man laver underlige ansigter til sig selv i spejlet.

Forskerne så altså, at rokkerne begyndte at undersøge og lege med deres spejlbillede og godt var klar over, at de kiggede på dem selv.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal og Ethology.

Djævlerokken leger med sit eget spejlbillede, og kigger på sig selv, imens den laver underlige bevægelser.

(Foto: Csilla Ari og Dominic D’Agostino)

Læs også:

Mantarokker lever livet farligt

Klog fisk fanget på video

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

agr

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.