Derfor opstår der nye øer
Kilde: 
10 august 2011

Den har endnu ikke fået et navn, men i sidste uge blev en ny ø i Horsens Fjord matrikuleret af Skov- og Naturstyrelsen. Det skriver Jyllandsposten.

Dermed blev Danmark en ø rigere, hvilket i perioden 1990-2008 er sket 127 gange, viser tal fra styrelsen.

127 nye øer kan lyde af mange i en tid, hvor klimaforskere peger på, at den globale opvarmning får vandstanden i verdenshavene til at stige. Men højere havspejl betyder ikke nødvendigvis færre nye øer.

"Det er ikke til at vide, om der kommer færre eller flere øer som følge af, at havspejlet stiger. For som i en matematisk model, så er der ikke kun én parameter. Der er mange, der har betydning for, hvordan kystlandskabet ændrer sig," siger Karen Edelvang, statsgeolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), til jp.dk.

"Måske bliver vinden kraftigere, og måske kommer den fra en anden retning. Hvis det plejede at blæse direkte fra vest, men vindretningen så rykker sig, så betyder det, at det er et andet stykke af kysten, bliver gnavet af, og så kan man få aflejret materiale et nyt sted, og på den måde få dannet en ny ø, eller en ny kystform."

"Klimaforandringerne er også medvirkende til, at vi oplever meget kraftigere regnskyl. De betyder, at der bliver vasket mere sand ud i vores vandløb og ud i havet. På den måde bliver der tilført mere sand til kystzonen, som også kan have betydning for aflejringen af materiale," siger hun.

En ø er defineret ved, at der ved højvande kan måles mindst 50 cm vanddybe hele vejen rundt om øen.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.