Derfor kan børn og unge ikke lade være med at sms’e
Kilde: 
24 september 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Unge er mindre omstillingsparate end voksne, når det gælder adfærd.

Det kan forklare, hvorfor unge har svært ved at undlade at besvare sms’er, når der skal laves lektier, selvom de unge får skældud på grund af overspringshandlingen. Det skriver mediet Forskning.no.

Forskerne har i et forsøg undersøgt forskellen på unges og voksnes evne til at omstille sig, når en ny adfærd giver belønningen.

Der kan altså i nogle situationer være en social belønning i at besvare en sms, men i andre situationer som for eksempel under lektielæsning bortfalder belønningen, fordi de voksne omkring barnet forventer, at der nu bliver lavet lektier.

En af forskerne bag studiet Shaun Vecera siger i en pressemeddelelse:

»Giver du en ti-årig en belønning, vil han søge den samme belønning i lang tid efter. Det at belønningen er borte, har ikke noget at sige. Unge fortsætter med at opføre sig som om, belønningen fortsat er der.«

Forskningsresultatet er udgivet i Psychological Science.

Læs også:

Skriv sms’er med øjnene

Sådan undgår du SMS-smerter

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.