Datalogi-professor får Danmarks største forskerpris
22 januar 2015

KORT NYT FRA DANMARK

Professoren bag 'verdens mest tilfældige forskningsresultat', Mikkel Thorup fra Københavns Universitet, modtager fredag Danmarks største forskerpris på fem millioner kroner. Det skriver universitetsavisen.dk.

Prisen hedder Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, og Mikkel Thorup modtager prisen som en anderkendelse af sit arbejde med algoritmik og datastrukturer.

»Prisen er fantastisk. Den sætter mig i stand til at fortsætte med arbejdet med at gå nye veje inden for algoritmik. Min ambition er at fortsætte med at skabe nye forståelser og løsninger, der kan give os en sikrere og mere effektiv brug af computere og bedre it-netværk,« skriver professoren i en pressemeddelelse ifølge Universitetsavisen.dk.

'Verdens mest tilfældige forskning' er en matematisk funktion, som gør computere i stand til at skabe tilfældige resultater. Jo mere tilfældige output sådan en funktion kan lave, desto bedre kan man få søgemaskiner og computerprogrammer til at virke. Ingen i verden har skabt en mere tilfældig funktion end Mikkel Thorup.

Professoren skal selv beholde en halv million af prisbeløbet som personlig hædersgave. Resten skal han forske for.

Læs også:

Dansker skaber verdens mest tilfældige forsknings-resultat

Eksempler på matematikken i Alice i Eventyrland

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.