Danske skolebørn vælger computeren frem for vennerne
15 marts 2016

KORT NYT FRA DANMARK:

Danske skolebørn vil hellere skyde imaginære rummænd eller erobre verden med deres mus end at hænge ud med vennerne efter skoletid.

Det viser nye fund om skolebørns trivsel og sundhed i Europa, der stammer fra rapporten the Health Behaviour in School-aged Children study, der offentliggøres i dag. Det skriver Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.

»Det er kommet bag på os, at danske børn ser deres venner mindre end børn i de fleste andre europæiske lande. Vi havde en forestilling om, at det var en generel udvikling i hele Europa, men vi må jo konstatere, at det i udstrakt grad er et dansk fænomen. Og det kan godt bekymre, for vi ved ikke, hvad det på sigt betyder for børns trivsel og sociale kompetencer,« siger Pernille Due, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU i pressemeddelelsen.

Undersøgelsen er et stort internationalt forskningssamarbejde sammen med organisationen WHO, og 220.000 europæiske skoleelever på henholdsvis 11, 13 og 15 år deltog i undersøgelsen.

Det viste sig, at kun syv procent af de 15-årige danske piger og 13 procent af de 15-årige drenge ofte bruger tid sammen med vennerne efter skoletid.

Derudover er Danmark det land i Europa, hvor børn bruger mest tid på at spille computer. For eksempel bruger 68 procent af alle 11-årige danske drenge mere end to timer dagligt på computerspil.

Læs også:

Sådan bliver elever motiveret i skolen

Klassens ældste elever er bedst til fodbold

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

amo

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.