Danske økonomistuderende slår Harvard
Kilde: 
08 maj 2012

Økonomistuderende fra Københavns Universitet har vundet guld i 'Econometric Game 2012'. Konkurrencen gik ud på at beregne rygnings effekt på spædbørns fødselsvægt, og her lagde de københavnske studerende sig altså helt i front – blandt andet foran et hold fra Harvard University.

»På økonomiuddannelsen lærer vi, at vi ikke skal tage publicerede resultater for givet og får udviklet en selvstændig, kritisk sans. Vores tilgang var langt mere kritisk end de andre universiteters, og det var klart medvirkende til at vi løb med pokalen,« mener ph.d.-studerende Anna Folke Larsen, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Sammen med fire studerende fra Økonomisk Institut deltog hun i den internationale konkurrence, der fandt sted i Amsterdam i sidste uge. 

Læs også: Retsdokumenter sladrer om Tychos økonomi

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.