Danske kemikere bygger transistor af molekyler
Kilde: 
20 juni 2013

Molekylær elektronik er vejen til mindre, hurtigere og mere miljøvenlig elektronik. Nu er det lykkedes danske forskere, at fremstille en transistor til en computerchip lavet af materialet grafen, og det er lidt af et gennembrud, skriver Københavns Universitet.

»Nu har vi som de første vist, at det kan lade sig gøre, at sætte en funktionelt molekylærelektronisk komponent ind i en grafenchip,« siger Kasper Nørgaard fra Kemisk Insitut på Københavns Universitet, der har været med til at fremstille transitoren.

Den molekylære transistor tændes og slukkes ved hjælp af lys, og det er her kulmaterialet grafens egenskaber har været uundværlige. For selv om grafen består af kul, slipper det meste lys igennem.

Molekylær eletronik er interessant, fordi det blandt andet er billigere og renere at fremstille end traditionel elektronik. I traditionel elektronik skal man nemlig ofte bruge tungmetaller og sjældne jordarter, og de koster penge, men de forurener også, hvis de ender i miljøet.

Molekylærelektronik vil derimod kunne laves næsten uden disse grundstoffer i fremtiden.

Læs også på Videnskab.dk:

Ny nanoteknologi baner vej for superlim

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.