Danske forskere får 60,6 millioner kroner til forskning i antibiotikaresistens og klimaforandringer
13 maj 2016

KORT NYT FRA DANMARK

Uddannelses- og forskningsministeren har bevilget 60,6 millioner kroner til forskning i proteiner, antibiotikaresistens og klimaforandringer. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene skal blandt andet bruges at give danske forskere på tværs af universiteterne adgang til mere moderne laboratorier og avanceret forskningsudstyr.

Det er to projekter, der har modtaget bevillingen. Det ene skal undersøge, hvordan proteiner fungerer i blandt andet fødevarer, biomedicin og planter, som kan skærpe forskerne og vores viden om antibiotikaresistens i mennesker og landbrugsdyr.

Det andet projekt skal finde ud af, hvad det er, der skaber klimaforandringer blandet ved at se på, hvordan udvekslingen af drivhusgasserne ved land- og havoverflader øges.

»Jeg er glad for, at vi på tværs af forskningsinstitutioner over hele landet kan samarbejde om at etablere moderne og avanceret forskningsudstyr. Det vil både være med til at fastholde vores position som førende forskningsnation, og på sigt bidrage til at skabe innovation og potentielt nye virksomheder og nye arbejdspladser,« siger Ulla Tørnæs.

Bevillingen er finansieret med midler fra Puljen til Forskningsinfrastruktur 2015.

Læs også: 

De bedste artikler om klimaforandringer på Videnskab.dk

Gylle kan sprede antibiotikaresistens

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

aml

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.