Forskere fra DTU Veterinærinstituttet har udviklet en ny metode, der gør det muligt at slå mund og klovesyge-virus ihjel og effektivt genoplive det igen, skriver DTU Veterinærinstituttet.
Mund- og klovesyge er en af de mest smitsomme kvægsygdomme, der kendes. Et udbrud af sygdommen vil have enorme økonomiske konsekvenser for et lands eksport af kød- og mælkeprodukter.
I Danmark har vi ikke haft udbrud af mund og klovesyge siden 1982-83. Men sygdommen forekommer stadig i mange lande rundt omkring i verden – og derfor er der fortsat en risiko for, at sygdommen igen kan komme til lande, hvor den normalt ikke findes, via importerede dyr eller animalske produkter.
Bekæmpelsen af mund og klovesyge foregår bl.a. ved vaccination. Men inden der kan udvikles vaccine mod et specifikt udbrud, skal den pågældende virusstamme analyseres.
Derfor er det vigtigt at kunne transportere prøver af mund- og klovesyge virus internationalt, når der er et udbrud i lande, som ikke har kvalificerede laboratorier.
Transport af virus er dog langtfra risikofrit. Virus skal fryses ned før transport, for at det kan holde sig i live. Denne transportmetode er både dyr og risikabel, fordi virusset er levedygtigt og kan smitte direkte til dyr, hvis noget går galt under transporten.
Problemerne med nedfrysning af virus under transport er imidlertid snart fortid. Forskere ved DTU Veterinærinstituttet har nemlig udviklet en metode, der kan gøre transporten af virus sikker.
Det foregår ved, at virusset slås ihjel og dernæst vækkes til live igen, når der er brug for det. Den nyudviklede metode virker ved, at virusset først inaktiveres ved at ‘strippe’ det for dets proteiner, så kun arvemassen er tilbage
Dette gøres ved at lægge de små vævsprøver i en væske, som nedbryder protein og dermed inaktiverer virus, men bibeholder RNA’et. I modsætning til menneskers dna består mund- og klovesyge-virussets arvemasse af RNA. Uden proteinerne kan RNA’et ikke selv komme ind i celler og formere sig til sygdomsfremkaldende viruspartikler.
Når prøverne er transporteret frem til laboratoriet, oprenses RNA, hvorefter det ‘skydes’ ind i celler ved at give cellerne et elektrisk chok. Inde i cellen oversættes RNA’et til protein af cellens ‘protein-produktionsmaskineri’, således at levedygtige viruspartikler dannes og efterfølgende kan inficere dyr.
Forsøg har vist, at det genoplivede virus er lige så sygdomsfremkaldende som det oprindelige virus. Dermed er det nu meget lettere og mere sikkert at undersøge forskellige mund- og klovesyge-virustyper, som eksempelvis kun forekommer i Afrika og Asien.
Læs også på Videnskab.dk
‘Opskrift’ på dødelig influenza-virus er offentliggjort