Computersoftware genkender kriminelle på trods af plastikkirurgi
Kilde: 
19 januar 2012

Forbrydere, der får et nyt ansigt ved plastikkirurgi for at undgå at blive anholdt, burde nok overveje en anden strategi - det takket være en ny computersoftware, der kan genkende ansigter før og efter en transformation. Det skriver Livescience.com

De værktøjer, som man hidtil har brugt til ansigtsgenkendelse, bliver sat ud af spillet ved selv den mindste ændring i lyssætning eller synsvinkel på den kriminelles ansigt. Det giver derfor sig selv, at de slet ikke vil kunne bruges på personer, der er villige til at lægge sig under kniven for at undgå at de bliver genkendt.

Problemer ved disse værktøjer er, at de forsøger at genkende ansigtet som en helhed. Den nye software griber problemet anderledes an ved at splitte ansigtet op i en masse små karakteristiske kendetegn - det smarte er, at en operation kun ændrer på en lille brøkdel af dem.

 

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.