Byens fugle er klogere end dem på landet
Kilde: 
23 marts 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Der er forskel på intelligensen hos fugle som lever henholdsvis i byerne og på landet. Det konkluderer forskerne bag et nyt studie fra McGill University i Montreal, Canada, ifølge Sci-News.com.

I studiet brugte forskerne fugle fra både by- og landområder på den caribiske ø Barbados. Det er første gang, man har sammenlignet intelligensen mellem by- og landfugle.

»Fugle fra byområderne var bedre end fugle fra landet til at løse problemer,« siger ph.d. Jean-Nicolas Audet til Sci-News.com.

»Samtidig var de mere modige, og mindre bange for nye ting. Og så havde byfuglene faktisk et bedre immunforsvar,« siger han.

Det var overraskende for forskerne, at byfuglene havde et bedre immunsystem end fuglene fra landet. Man regnede nemlig med, at byfuglene, fordi de fokuserer så meget på deres intelligensmæssige færdigheder, ikke samtidig ville kunne udvikle deres immunforsvar yderligere. Det uddyber Jean-Nicolas Audet i videoen herunder.

Læs også:

Taler dyr fra forskellige lande samme sprog?

Sekretærfugl sparker med fem gange sin egen vægt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.