Børns angst skal behandles over nettet
08 juli 2013

TrygFonden har netop bevilget 2,5 millioner kroner til Angstklinikken for Børn og Unge, der skal udvikle et internetbaseret behandlingsprogram til børn og unge med angst. Professor og leder af Angstklinikken ved Aarhus Universitet Mikael Thastum håber, at projektet kan munde ud i det første offentlige behandlingstilbud på området.

»Vi vil undersøge, om et internetprogram uden så meget terapeutinvolvering kan have en positiv effekt sammenlignet med vores traditionelle gruppebehandling. Hvis det viser sig, at det kan hjælpe en del familier, har vi at gøre med et meget billigt tilbud med stort potentiale,« siger Mikael Thastum i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Idéen er at formidle viden til forældre, børn og unge om, hvordan de kan tackle angst og i sidste ende komme af med lidelsen. På den måde er det familierne selv, der laver arbejdet, suppleret af ganske få telefonsamtaler med en terapeut. 

Læs også

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.