Børn lærer ikke automatisk sprog i børnehaven
Kilde: 
09 juli 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Det er en myte, at børn lærer et andet sprog alene ved at gå i børnehave, skriver Universitet i Oslo i en artikel på forskning.no.

En ny norsk undersøgelse viser, at forskolelærere er nødt til aktivt at hjælpe børnene med at lære et nyt sprog.

Ifølge artiklen af Universitetet i Oslo er det en udbredt opfattelse, at børn af udenlandske forældre lærer det lokale sprog automatisk, når de går i børnehave.

Men på baggrund af interview og videobaseret observation i norske børnehaver har forskeren Gunhild Tomter Alstad fundet ud af, at der skal mere til, hvis børnehavebørn skal lære et andetsprog.

»At lære et andetsprog kræver hårdt arbejde fra både forskolelærere og børn. En god læringssituation kan blive skabt af forskolelærere på mange måder, men det kræver akademisk viden og opmærksomhed på metoden,« siger Gunhild Tomter Alstad i artiklen på forskning.no.

Hun har for nyligt opnået doktorgrad med sin undersøgelse af emnet.

Læs også:

Intens træning booster indlæring

Læring skal starte i børnehaven

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.