Blodtryksmedicin før sengetid giver færre bivirkninger
Kilde: 
31 oktober 2011

Patienter med forhøjet blodtryk kan halvere forekomsten af slagtilfælde ved at tage deres blodtryksmedicin, lige før de går i seng, viser en ny undersøgelse. Samtidigt reduceres risikoen for hjertesygdomme betydeligt, skriver forskning.no

Undersøgelsen bygger på studier af mere end 3.300 personer med normalt og forhøjet blodtryk. Patienterne blev fulgt i over fem år, og resultaterne er præsenteret i flere studier.

Resultaterne tyder på, at hjerte-kar-sygdomme som slagtilfælde og hjerteanfald kan reduceres drastisk hos patienter med forhøjet blodtryk uden ekstra omkostninger, hvis patienterne tager medicinen før sengetid i stedet for om morgenen, skriver tidsskriftet American Society of Nephrology.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.