Astronauter har svært ved at sove i rummet
Kilde: 
08 august 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:
Astronauter vender og drejer sig, når de går i seng om aftenen.

I hvert fald når de ligger ude i verdensrummet. Ny forskning fra Harvard Medical School viser nemlig, at de modige rumfolk ikke får nok søvn, nær de svæver rundt i et rumskib ude i universet. Og det kan i sidste ende koste dem livet på deres farlige færd. Det skriver Telegraph.com.

Forskerne undersøgte søvnmønsteret før, under og efter rummissionen hos 64 astronauter på 80 rumfærge-missioner og 21 ISS-stationer. Den gennemsnitlige astronaut sover mindre end seks timer i døgnet på en rumfærge-missioner og en smule over seks timer i døgnet på ISS-missionerne.

Astronauterne mangler altså søvn på trods af, at NASA har planlagt 8,5 timer søvn per nat for de rumrejsende.

Læs også:

Astronauter klar til et halvt år i rummet

Astronauter har fundet hemmeligheden bag at undgå jetlag

Astronauter træner til Mars i Marokkos ørken

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.