Antropolog: Danske skoler har kun plads til afslappede muslimer
Kilde: 
09 september 2014

KORT NYT FRA DANMARK:

Danske folkeskoler har kun plads til muslimer, der er afslappede omkring deres religion. Det hævder antropolog og integrationsforsker Laura Gilliam, der netop har afsluttet et forkningsprojekt om integration. Laura Gilliams projekt bygger på hendes feltarbejde i en dansk skole, hvor majoriteten af børnene har muslimsk baggrund. Det skriver au.dk i en pressemeddelelse. 

Laura Gilliam mødte en holdning blandt skolens ansatte om, at integrationen gik godt på skolen, og at religion ikke spillede en stor rolle.  

»Men i praksis indebar idealet for religion i skolen, at børnene skulle undgå markeringer af religiøse forskelle, nedtone religionens betydning i skolen og ikke identificere sig som muslimer, men netop bare som børn i skolen,« siger Laura Gilliams, lektor i pædagogisk antropologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. 

Ifølge Laura Gilliams udtrykte flere elever i hendes interviews, at de bliver opfordret til at være en afslappet muslim i skolen. Især store børn havde en oplevelse af, at snak om religion lyder som fundamentalisme og radikalisering i lærenes øre, og de pakker det derfor væk.  

”Nogle af dem oplever, at de ikke kan være de gode muslimer, de er opdraget til at være, og at de derfor opfører sig dårligere i skolen, fordi de muslimske leveregler ikke gælder dér. De har fået en oplevelse af, at religion ikke er relevant i skolen, der derfor bliver et sted, hvor de moralske regler er suspenderet,” siger Laura Gilliam. 

Læs mere:

Islam er ikke et problem for demokratiet

Forsker: Moskéer fremmer integrationen

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

aa

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.