Allergi mod peanuts skal bekæmpes med… peanuts!
Kilde: 
24 februar 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

I år 2000 kom amerikanske børnelæger med en officiel anbefaling om, at forældre skulle holde peanuts langt væk fra babyer og småbørn, fordi de kære små risikerede en allergisk reaktion.

En ny og længe ventet undersøgelse viser, anbefalingen formentlig gjorde mere skade end gavn, skriver The Los Angeles Times.

Den nye undersøgelse tyder nemlig på, at små børn, som undgår peanuts i de første fem år af deres liv, har op til syv gange større risiko for at udvikle peanut-allergi end småbørn, som har spist peanuts mindst tre gange om ugen.

640 småbørn har været indrullet i undersøgelsen og var udvalgt, fordi de allerede havde udviklet eksem eller allergi over for æg – og dermed havde øget risiko for udvikling af peanutallergi, skriver The Los Angeles Times.

De blev derefter tilfældigt udvalgt til enten at slet ikke at spise peanuts eller at spise seks gram peanuts per uge – i form af peanutbutter eller en peanut-snack ved navn Bamba.

Blandt de børn, som blev udvalgt til at undgå peanuts, havde 13,7 procent udviklet peanutallergi, da de fyldte fem år. Blandt børn, som havde spist peanuts, var tallet kun 1,9 procent.

»Resultatet har potentiale til at transformere vores tilgang til at undgå fødevareallergi,« udtaler Anthony Fauci, leder af National Institute of Allergy and Infectious Diseases ifølge Los Angeles Times.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Læs også:

Småbørn kan få nødder og gulerødder i lungerne

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

lb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.