Afgørende ny viden om osten på din pizza
Kilde: 
22 august 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Godt vi har forskningen, som kan gøre verden bedre. En amerikansk forsker har nu undersøgt, hvor egnede forskellige typer oste er som topping på din pizza, skriver Science Daily.com.

Osten på din pizza skal, ifølge forskerne, helst ligge som et gyldenbrunt let ristet lag med en boblende overflade med lidt olieglinsende huller imellem.

Forskeren ph.d. James Bryony fra University of Auckland i New Zealand evaluerede blandt andet oste som mozzarella, cheddar, emmental og gruyeres evne til at skabe en sådan overflade.

Hos cheddarosten fremkom der ingen boblende overflade, fordi osten simpelthen ikke er elastisk nok. Gruyere-oste bliver mindre gyldenbrune, fordi de ikke indeholder nok olie, og emmental-oste bliver næsten slet ikke brune.

Derfor er det, ifølge forskeren, vigtigt at kombinere disse oste med en mozzarella-ost, hvis man altså ønsker en gyldenbrun boblende overflade på sin pizza.

Forskningsresultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Food Science.

Læs også:

Derfor viser Jesus sig i din pizza

Danskhed er pizza, flæskesteg og kebab

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

ibp
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.