14.000 år gammel lårbensknogle kan være et mix af flere menneskearter
Kilde: 
21 december 2015

KORT NYT FRA UDLANDET

Forskere udgravede tilbage i 1989 en hule i det sydvestlige Kina, hvor man fandt en række knogler, kranier og tænder fra tidlige menneskerarter. Fossilerne blev opbevaret helt indtil for nylig, hvor de blev undersøgt af forskere fra Australien.

En af knoglerne, der blev fundet i hulen, er en 14.000 år gammel lårbensknogle. Knoglen er helt speciel, fordi den har vist sig at komme fra en tidlige linje af menneskearten, men har forskellige karakteristika, der kommer fra Homo sapiens. Det antyder ifølge forskerne, at arten har været længe nok i Østasien til at have været sammen med det moderne menneske. Det skriver sciencenews.org.

Knoglen har ført til mange spekulationer om, hvilken art lårbensknoglen tilhører.

»Det er svært at sige, om fossilerne fra Maludong-hulen repræsenterer en enkelt Homo sapiens population, der havde en masse variation i deres udseende. Fossilerne kan også repræsentere to separate arter, der levede side om side – Homo sapiens og en nu uddød Homo-art – eller en genetisk hybrid af de to,« vurderer Darren Curnoe, der er palæoantropolog ved University of New South Wales i Sydney og har været med til at undersøge knoglen, til sciencenews.org.

Forskerne er endnu ikke sikre på, hvordan det hænger sammen, men de fleste hælder til, at to forskellige arter har haft sex med hinanden, og derfor denne hybrid-knogle. En af forskerne, der hælder til den teori, er Robin Dennell fra University of Exeter i England, hvor han er professor i arkæologi. Han vurderer, at knoglen er en hybrid mellem en sen art af Homo erectus og en tidlig Homo sapiens, der kom til Sydkina for omkring 120.000 – 80.000 år siden.

Studiet er lårbensknoglen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Læs også:

 Helt ny menneskeforfader fundet i Sydafrika

Mennesker flyttede til Nordeuropa for 800.000 år siden

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

aml

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.