Utroskab: Hvor ofte får man fremmede kønshår med hjem?
FORUNDERLIGE FORSØG: Når man går til den på lagnerne, bliver der overført andet end kropsvæsker. Pubeshår kan også skifte ejer, så man skal se godt efter, hvis man vil slette alle sine spor efter en lidt for munter julefrokost.

Du kan få andet end dårlig samvittighed med hjem efter en vild julefrokost. Og fremmede hår er sværere at bortforklare, hvis de er af den korte, krøllede slags! (Foto: Colourbox)

Utroskab kan efterlade afslørende spor. Hvis man har været lige lovlig frisk til en julefrokost, risikerer man at vågne med moralske tømmermænd oven i de andre.

Og afsløres man ikke af den dårlige samvittighed, kan det i stedet være fysiske ledetråde - for eksempel hår - der røber affæren.

Et fremmed kønshår blandt dem, der plejer at være der, er svært at forklare. Og faktisk er der en reel risiko for, at man får tilføjet et ekstra pubeshår til den nedre hårpragt, når man har haft samleje.

Det fandt tre amerikanske forskere ud af ved et eksperiment i 1998. Her bad de simpelthen seks frivillige par om at finkæmme kønshårene og indsamle de løse hår umiddelbart efter samleje.

28 pubeshår blev overført

Efter at have kæmmet kønshårene umiddelbart efter 55 samlejer, havde de seks par indsamlet i alt 344 løse hår.

Hårene blev efterfølgende analyseret. Ud over kønshår fandt forskerne 20 andre kropshår, syv hovedhår og et enkelt hår fra et dyr.

Resultatet af anstrengelserne på lagnet var, at der blev overført 28 kønshår i alt. Efter 13 af de 55 samlejer fandt manden et eller flere kvindelige pubeshår blandt sine egne, og i 6 tilfælde fandt kvinden hår fra manden.

Da 19 ud af de 110 kæmninger afslørede fremmede kønshår, kan man konkludere, at der er 17,3 procents risiko for at få afslørende hår med hjem. Men det er altså mest manden, der får nye hår til samlingen.

I øvrigt varede samlejerne mellem 2 og 25 minutter, og det var missionærstillingen, der blev brugt mest.

(Læs også: Hvorfor giver julefrokosten dårlig samvittighed?)

Kønshår bevis i voldtægtssager

Meningen med forsøget var nu ikke at finde metoder til at afsløre utroskab. Baggrunden var noget mere alvorlig, for forskerne var retsmedicinere, der ville finde ud af, om kæmning af kønshår bør indgå i efterforskningen efter en voldtægt.

Konklusionen var, at der selv under optimale betingelser kun er cirka en sjettedel chance for at finde afslørende kønshår efter et samleje. Og at det ikke mindst er vigtigt at kæmme mistænkte mænd, idet der er større chance for at finde kønshår fra kvinden hos manden end omvendt. Forskerne har ikke noget bud på hvorfor.

Det er dog tvivlsomt, om undersøgelsens resultat stadig kan bruges. Siden 1998 er det blevet mere udbredt at fjerne intimbehåringen.

Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.

Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.

Indimellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.

Dette er den 10. artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og indimellem bare for underlige.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.