Kan man smage forskel på rødvin og hvidvin?
FORUNDERLIGE FORSØG: Hvis man smager en hvidvin, men får at vide, at det er rødvin, hvordan smager den så? Et eksperiment viser, at vi ikke altid kan stole på vores sanser.

Dyr eller billig? Hvid eller rød? Selv kyndige vinfolk kan lade sig narre af en smule frugtfarve og forventningerne til en bestemt vintype. (Foto: Colourbox)

I et forsøg blev 54 franske vinkendere bedt om at beskrive to vine - en rød og en hvid - med deres egne ord. 

Og vinkenderne gav de to vine vidt forskellige ord med på vejen - rødvinen blev beskrevet som dyb og krydret med noter af solbær, tobak og chokolade, mens hvidvinen var frisk, sprød og blomsteragtig med noter af abrikos og græs.

Ingen forskel på rødvin og hvidvin

De vinglade mennesker vidste bare ikke, at de var med i et udspekuleret forsøg, og at de i virkeligheden havde smagt på den samme hvidvin. Det ene glas havde blot fået tilsat nogle dråber rødt farvestof - vel at mærke farvestof, der hverken kunne smages eller lugtes.

Ikke en eneste af vinspecialisterne kunne smage, at der var tale om den samme vin, eller at den farvede vin i virkeligheden var en hvidvin. Over en bred kam beskrev de den med udtryk, som typisk anvendes til at beskrive rødvine.

Vores forventninger afgør smagen

Forskeren og vinbonden Frédéric Brochet fra institut for ønologi (studiet af vin) på universitetet i Bordeaux i Frankrig havde udtænkt forsøget, der blev udført i 2001. Det skulle vise sig, hvor vigtig vores forhåndsviden og forventninger er, når vi smager på noget.

Og Frédéric Brochet var ikke færdig med at afsløre sine vinkyndige kollegers beslutningsgrundlag. I næste omgang fik 57 forsøgspersoner at vide, at de skulle smage to forskellige vine.

Vinkendere bruger særlige ord til at beskrive rødvin og andre til at beskrive hvidvin. Men i eksperimentet blev en hvidvin (søjlen R2) beskrevet med ord, der ellers hører til rødvin - blot fordi vinen var farvet rød. (Graf: Frédéric Brochet)

Først blev de præsenteret for en ydmyg hverdagsvin (vin de table), og en uge efter fik de lov til at smage på en fornem årgangsvin (grand cru classé). I begge tilfælde blev de bedt om at beskrive vinene med deres egne ord.

Vidt forskellige vine var den samme

Den dyre vin blev beskrevet med positive ord som glimrende, afrundet, fuld af smag og behagelig. Den billige var angiveligt simpel, flygtig og ubalanceret i smagen.

I virkeligheden var det den samme, gennemsnitlige Bordeaux-vin, Frédéric Brochet havde serveret for sine gæster.

Forsøgene røber, at vores oplevelser aldrig er objektive, men afhænger af en lang række omstændigheder.

Når vi skal bedømme smagen af en vin, gør vi det ikke bare ud fra summen af vores sanseindtryk. Vi er også påvirket af forventninger og erindringer, omgivelserne og den sociale situation. Vi bliver narret af vores hjerne.

Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.
Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.
Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.
Dette er den 12. artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.