Kan man smage forskel på rødvin og hvidvin?
FORUNDERLIGE FORSØG: Hvis man smager en hvidvin, men får at vide, at det er rødvin, hvordan smager den så? Et eksperiment viser, at vi ikke altid kan stole på vores sanser.

Dyr eller billig? Hvid eller rød? Selv kyndige vinfolk kan lade sig narre af en smule frugtfarve og forventningerne til en bestemt vintype. (Foto: Colourbox)

Dyr eller billig? Hvid eller rød? Selv kyndige vinfolk kan lade sig narre af en smule frugtfarve og forventningerne til en bestemt vintype. (Foto: Colourbox)

I et forsøg blev 54 franske vinkendere bedt om at beskrive to vine - en rød og en hvid - med deres egne ord. 

Og vinkenderne gav de to vine vidt forskellige ord med på vejen - rødvinen blev beskrevet som dyb og krydret med noter af solbær, tobak og chokolade, mens hvidvinen var frisk, sprød og blomsteragtig med noter af abrikos og græs.

Ingen forskel på rødvin og hvidvin

De vinglade mennesker vidste bare ikke, at de var med i et udspekuleret forsøg, og at de i virkeligheden havde smagt på den samme hvidvin. Det ene glas havde blot fået tilsat nogle dråber rødt farvestof - vel at mærke farvestof, der hverken kunne smages eller lugtes.

Ikke en eneste af vinspecialisterne kunne smage, at der var tale om den samme vin, eller at den farvede vin i virkeligheden var en hvidvin. Over en bred kam beskrev de den med udtryk, som typisk anvendes til at beskrive rødvine.

Vores forventninger afgør smagen

Forskeren og vinbonden Frédéric Brochet fra institut for ønologi (studiet af vin) på universitetet i Bordeaux i Frankrig havde udtænkt forsøget, der blev udført i 2001. Det skulle vise sig, hvor vigtig vores forhåndsviden og forventninger er, når vi smager på noget.

Og Frédéric Brochet var ikke færdig med at afsløre sine vinkyndige kollegers beslutningsgrundlag. I næste omgang fik 57 forsøgspersoner at vide, at de skulle smage to forskellige vine.

Vinkendere bruger særlige ord til at beskrive rødvin og andre til at beskrive hvidvin. Men i eksperimentet blev en hvidvin (søjlen R2) beskrevet med ord, der ellers hører til rødvin - blot fordi vinen var farvet rød. (Graf: Frédéric Brochet)

Først blev de præsenteret for en ydmyg hverdagsvin (vin de table), og en uge efter fik de lov til at smage på en fornem årgangsvin (grand cru classé). I begge tilfælde blev de bedt om at beskrive vinene med deres egne ord.

Vidt forskellige vine var den samme

Den dyre vin blev beskrevet med positive ord som glimrende, afrundet, fuld af smag og behagelig. Den billige var angiveligt simpel, flygtig og ubalanceret i smagen.

I virkeligheden var det den samme, gennemsnitlige Bordeaux-vin, Frédéric Brochet havde serveret for sine gæster.

Forsøgene røber, at vores oplevelser aldrig er objektive, men afhænger af en lang række omstændigheder.

Når vi skal bedømme smagen af en vin, gør vi det ikke bare ud fra summen af vores sanseindtryk. Vi er også påvirket af forventninger og erindringer, omgivelserne og den sociale situation. Vi bliver narret af vores hjerne.

Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.
Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.
Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.
Dette er den 12. artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.