Hvorfor er Danmark et af verdens mindst korrupte lande?
Det er svært at bestikke en offentlig myndighed i dagens Danmark. Men det er en undtagelse på verdensplan og et resultat af flere hundrede års bekæmpelse af korruption, fortæller dansk forsker.

År efter år ender Danmark på toppen af listen over verdens mindst korrupte lande.

Modsat lande som Sudan og Somalien er magtmisbrug, bestikkelse, hemmelige aftaler og nepotisme langt fra er en del af hverdagen i Danmark.

Men hvad er det i den danske historie, som gør, at landet er så lidt korrupt? Det kan du få svaret på i denne udgave af Forskningsmagasinet, hvor vi har besøg af Mette Frisk Jensen, der er ph.d. fra Aarhus Universitet og forsker i dansk korruptionshistorie.

Programmet afsluttes med Spørg Videnskaben, hvor du denne gang får svaret på, om dyr har følelser.

Danske konger kæmpede mod korruption

Mette Frisk Jensen fortæller, at korruption kan være en række forskellige forbrydelser som bestikkelse, nepotisme, underslæb, bedrageri og dokumentforfalskning, og bliver defineret som misbrug af betroet magt til egen vindings skyld.

Den lave grad af korruption i Danmark er dog ikke noget som er kommet af sig selv. Det er noget, som har taget flere århundreder at opnå, fortæller Mette Frisk Jensen.

»Det at bekæmpe korruptionen er ikke noget, der er sket fra den ene dag til den anden. Man har fokuseret på problematikken siden enevældens indførelse i 1660, og i løbet af nogle århundreder har man fået opsat nogle rammer, som gør, at korruptionsniveauet i forvaltningen minimeres.«

Korruption udløste hårde straffe

Den lange proces mod et korruptionsfrit Danmark blev skudt i gang i 1660, da den danske konge valgte at ændre sammensætningen af embedskorpset, så det nu ikke kun bestod af adelsmænd, men også af borgere. For hvor adlen ofte havde egne politiske dagsordner, varetog de borgerlige embedsmænd udelukkende kongens interesser. Og kongen havde en stor interessere i, at landet var frit for korruption.

»Den danske konge ønskede at undgå korruption. Det underminerede hans magt, hvis embedsmændene ikke handlede på baggrund af kongens lovgivning« siger Mette Frisk Jensen.

Straffen for korruption var derfor hård. Blev man dømt for bestikkelse mistede man sit embede, sit gods og sin ære. Straffen for bedrageri var straffearbejde på livstid, og blev man taget i dokumentfalsk var afhugning af hånden konsekvensen heraf.

Fra 1600-tallet til i dag

»Inden for en forholdsvis kort årrække i 1600 tallet fik man en lovgivning, der meget specifikt kriminaliserer den her korrupte type forbrydelser,« siger Mette Frisk Jensen.

En lovgivning, som er en af grundene til, at det i Danmark i dag er svært at bestikke sig vej gennem blandt andet sundheds- og uddannelsessystemet eller misbruge magt for egen vindings skyld uden at blive straffet for det.

Du kan se Mette Frisk Jensen uddybe sin forklaring til journalist Niels Ebdrup fra Videnskab.dk i videoklippet ovenfor, eller du kan læse mere om det i artiklen Lav dansk korruption begyndte med enevælden.

Programmet produceres som et samarbejde mellem Videnskab.dk og dk4 og med støtte fra Videnskabsministeriets Udlodningsmidler. Følg med her på Videnskab.dk i foråret 2015:, hvor resten af programmerne sendes: Forskningsmagasinet eller se dem på DK4.dk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.