Ville man kunne overleve en taktisk atombombe?
Forsvarseksperter guider til at øge chancen for at overleve, hvis det værst tænkelige skulle ske.
Taktisk atombombe atomvåben krig overlevelse militærdoktrin Rusland Ukraine

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal verden forberede sig på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan finde på at bruge taktiske atomvåben i Ukraine. (Foto: Nato/CC BY 2.0)

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal verden forberede sig på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan finde på at bruge taktiske atomvåben i Ukraine. (Foto: Nato/CC BY 2.0)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Der har været udbredt diskussion om Ruslands trussel om at bruge taktiske atomvåben i krigen mod Ukraine.

Rusland anslås at have tusindvis af taktiske atomvåben - muligvis verdens største beholdning - som kan tages i brug når som helst.

Brugen af atomvåben er indlejret i russisk militærdoktrin, og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har appelleret til resten af verden om at tage truslen alvorligt.

I denne artikel undersøger vi, hvad der ville ske i løbet af en taktisk atombombeeksplosion, hvordan man overlever samt tre stadier: affyring, eksplosion og radioaktivt nedfald.

Hvor stor risiko er der for, at Putin bruger atomvåben?

Videnskab.dk har bragt en artikel om, hvor stor risikoen reelt er for, at Putin tyer til atomvåben.

I artiklen skriver forskere, at et scenarie, hvor Putin vil tage atomvåben i brug, synes langt væk, og at krigens nuværende omfang ikke opfordrer til brug af atomvåben. Det er mere sandsynligt, at Rusland vil holde sig til konventionelle våben.

Læs mere i artiklen: Hvor stor er risikoen for, at Rusland bruger atomvåben?

Affyring

Du ser et pludseligt glimt på himlen, lige så lyst som Solen - måske endda endnu lysere. Du vender hurtigt ansigtet væk og søger ly.

Det stærke lys forsvinder pludselig, men vender tilbage igen kort tid efter og fortsætter – det er det karakteristiske dobbeltglimt forårsaget af kampen mellem ildkuglen og trykbølgen.

Det bliver utroligt varmt og lyst, og du skærmer øjnene for at undgå forbrænding af nethinden.

Den intense termiske stråling forårsager også forbrændinger på huden, muligvis gennem dit tøj. Det hjælper at have tøj i blege farver på eller at opholde sig indendørs.

Du er også blevet udsat for betydelige doser af usynlig nuklear stråling: gammastråler, røntgenstråler og neutroner. Du søger ly for at skærme dig mod den værste varme og stråling.

Du har nu overlevet de første sekunder af en nuklear detonation, forhåbentlig en 'taktisk' bombe, som er mindre end Hiroshima-bomben (som svarede til 15 kilotons TNT).

Det faktum, at du har levet så længe, betyder, at du er i periferien, ikke lige i sprængningens epicenter. Men for at overleve de næste par sekunder, er der et par ting, du skal gøre.

Taktiske og strategiske atomvåben

Taktiske atomvåben er typisk relativt 'mindre' kraftige og beregnet til at blive brugt som præcisionsvåben på slagmarken.

Dette er i modsætning til de typisk større og længererækkende strategiske atomvåben, der er designet til at blive brugt mod store byer.

Trykbølgen

Så kommer trykbølgen, som består af en overtrykschokbølge efterfulgt af en udadgående trykbølge, ofte med omvendt vindstød, der vender tilbage til epicenteret.

Trykket vil ødelægge eller beskadige alle konstruktioner inden for en vis radius fra epicentret, afhængigt af atombombens sprængkraft og eksplosionens størrelse.

For eksempel vil ildkuglen forårsaget af en bombe på 15 kiloton have en radius på omkring 100 meter og forårsage fuldstændig tilintetgørelse op til 1,6 kilometer rundt om epicentret.

Ildkuglen forårsaget af en bombe på 1 kiloton – svarende til ammoniumnitrateksplosionen i 2020 i den libanesiske hovedstad Beirut – vil have en radius på omkring 50 meter med alvorlige skader på omkring 400 meter.

Chokbølgen bevæger sig hurtigere end lydens hastighed (cirka 343 meter i sekundet). 

  • Så hvis du er 1 kilometer væk fra epicentret, har du mindre end 3 sekunder til at finde dækning. 
  • Hvis du er 5 kilometer væk, har du mindre end 15 sekunder.
Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Søg indendørs i en forstærket bunker eller kælder

Du bliver nødt til at beskytte dig mod den termiske og nukleare stråling, da du kan dø, hvis du bliver eksponeret for dem. 

Du skal finde et sikkert sted, så du ikke risikerer at blive mast i en bygning ødelagt af eksplosionsbølgen.

Søg indendørs, gerne i en forstærket bunker eller kælder. Hvis du er i et murstens- eller betonhus uden kælder, så find en stærk del af bygningen. 

I Australien kan det være et lille badeværelse i stueplan eller et vaskerum med murstensvægge. Den indkommende chokbølge vil reflektere fra de indvendige vægge og sammen med den oprindelige trykbølge fordoble trykket. 

Undgå eksplosionssiden af bygningen, og sørg for at ligge ned i stedet for at stå.

Åbn munden for at beskytte trommehinderne

Hvis der ikke er et forstærket rum, kan du ligge under et robust bord eller ved siden af (ikke under) en seng eller sofa. 

Du kan blive knust under en seng eller sofa, hvis en betonplade styrter ned.

Hold dig væk fra døre, høje møbler og vinduer, da de sandsynligvis vil vælte eller blive tilintetgjort. Hvis væggene falder ned, har du en chance for at overleve i en 'lomme' i murbrokkerne.

Hvis du er i en lejlighedsbygning, så søg mod brandtrappen i bygningens strukturelle kerne.

Undgå tømmer, fibercement eller præfabrikerede strukturer, da de sandsynligvis ikke vil kunne klare skærene. 

Åbn munden på vid gab i løbet af eksplosionen, så dine trommehinder får trykbølgen på begge sider.

Radioaktivt nedfald

Den tredje fase er nedfaldet: En sky af giftige radioaktive partikler fra bomben vil blive løftet op i løbet af eksplosionen og aflejret af vinden for så at forurene alt på dens vej. Det vil stå på i adskillige timer efter eksplosionen, muligvis endda flere dage.

I sammenlignelige britisk-australske bombeforsøg ved Maralinga blev nedfaldet tydeligt konserveret i ørkenen langs adskillige kilometer brede spor, der strækker sig 5-25 kilometer ud fra nulpunktet.

Du skal beskytte dig selv mod nedfaldet, ellers har du ikke langt igen.

Hvis du befinder dig i en stabil struktur som eksempelvis en kælder eller brandtrappe, kan du, hvis det er nødvendigt, ligge i ly i et par dage. Hvis bygningen bliver ødelagt, er du nødt til at flytte til en nærliggende intakt struktur.

Blokér alle døre, vinduer og luftspalter. Du kan drikke vand fra intakte rør og spise fra forseglede dåser.

Hvis du er nødt til at bevæge dig udendørs, skal al tilgængelig PPE bruges - især P2-masker eller endda en støvmaske.

Redningsaktioner og medicinsk behandling

Selvom taktiske atomvåben er designet til at ødelægge personel eller infrastruktur, tillader de stadig bevægelse af tropperne under dækning af eksplosionen. 

Den radiologiske fare er betydelig, men bør kunne overleves.

Et radiologisk våben vil derimod bevidst øge strålingsdosen til et dødeligt punkt.

Når du har fundet husly, er du nødt til at dekontaminere. Det vil kræve en grundig skrubning af hud, negle og hår samt rent tøj. Alle alvorlige forbrændinger bør behandles først.

Forhåbentlig vil de nationale myndigheder nu have iværksat redningsaktioner og medicinsk behandling.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk