VAR: Forsker viser, hvorfor Premier League træffer forkerte offside-afgørelser
Britisk forsker har brugt motion capture-teknologi til at undersøge, hvordan fodbolddommere potentielt kan håndtere de allersnævreste offside-situationer.
Fodbold offside onside §11 Premier League kontrovers dommer VAR  3D motion capture-teknologi

Et nyt studie afslører, hvad mange fodboldfans allerede vidste: Om der bliver dømt onside og offside kan afhænge af, hvilken vinkel VAR er optaget fra. (Foto: Pooya Soltani / The Conversation)

Et nyt studie afslører, hvad mange fodboldfans allerede vidste: Om der bliver dømt onside og offside kan afhænge af, hvilken vinkel VAR er optaget fra. (Foto: Pooya Soltani / The Conversation)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I en nylig Premier League-kamp kom Manchester United foran med 2-0, da angriberen Marcus Rashford sparkede bolden forbi Liverpools målmand, Alisson Becker.

Spillet blev derefter stoppet kortvarigt, mens 'videodommeren' tjekkede, om Rashford var foran den sidste forsvarsspiller, Joe Gomez, da afleveringen blev sparket i mål. 

Forskellen mellem onside og offside – mellem mål eller ikke mål – kan være forsvindende lille: Faktisk kan marginalerne være så små, at en lidt anden kameravinkel kan gøre en stor forskel. 

Problemet med kameravinkler, og hvordan de påvirker vores opfattelse af offside-positionen, har tilskyndet mig til at bruge min ekspertise inden for 3D motion capture-teknologi til at udforske nøjagtigheden af videodommer-systemerne, der anvendes for at tilføje større præcision i de endelige dommerbeslutninger.

Færre fejl, offsides og gule kort siden VAR

VAR (som står for Video Assistant Referee) er en teknologi, som blev introduceret i 2018 for at hjælpe fodbolddommerne med at evaluere afgørelser om mål, direkte rødt kort, straffespark og forkert identitet. 

Siden indførslen er det samlede antal fejl, offsides og gule kort faldet. VAR har øget den samlede match-tid, men reduceret den effektive spilletid. 

Det endelige VAR-resultat bestemmes af en menneskelig operatør på et kontor langt fra stadion – som selvfølgelig kan begå en menneskelig fejl – før det bliver sendt videre til dommeren på banen.

Endnu en VAR-kontrovers opstod for nylig, da dommerne på banen accepterede Newcastle United- og West Ham-mål mod henholdsvis Crystal Palace og Chelsea, for så at se de selv samme mål blive underkendt efter at være blevet gransket ved hjælp af VAR .

Begge beslutninger mødte stor kritik i medierne, og nu har den engelske dommerorganisation (PGMOL) lovet at 'samarbejde fuldt ud' med en Premier League-gennemgang af hændelserne.

Derfor er offside så svær at bedømme

Fodboldlovens § 11 siger, at en spiller er i offside-position, hvis:

  • En del af spillerens hoved, krop eller fødder er på modspillernes banehalvdel (midterlinjen tæller ikke med)
  • En del af spillerens hoved, krop eller fødder er nærmere modspillernes mållinje end både bolden og næstsidste modspiller (den sidste modspiller er ofte, men ikke nødvendigvis, målmanden)

Dommere og linjedommere skal identificere det nøjagtige øjeblik, hvor bolden blev sparket og kontrollere positionen af ofte lynhurtige spillere på samme tid.

Hvis de er i tvivl, kan de gennemgå videooptagelserne af hændelsen. 

Disse videoer optages ofte med 30 billeder i sekundet, men videoen kan stadig blive sløret, fordi spillerne bevæger sig så hurtigt.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Præcis nok?

Det er derfor uklart, om den nuværende video-replay-teknologi er præcis nok til at håndtere de aller snævreste offside-situationer.

Derfor brugte jeg optisk motion capture-teknologi, som registrerer spillernes og boldens position i 3D og med højere nøjagtighed, og som derfor kan bruges til at validere resultaterne af 2D-videosystemerne.

Jeg producerede en række offside-scenarier i et laboratorium og bad frivillige om at være henholdsvis spillerne og VAR. 

I hvert scenarie afleverede en spiller bolden til deres holdkammerat, som stod ved siden af en modstander.

Jeg placerede reflekterende markører på spillerne og bolden og optog deres 3D-positioner med et motion capture-system. Jeg optog også scenerne med videokameraer placeret i forskellige vinkler.

0,13 sekunder bliver til 1 meter

Herefter bad jeg 10 universitetsstuderende om at se de forudindspillede hændelser og bestemme tidspunktet for boldsparkene og identificere, om spilleren var offside.

Mine resultater blev for nylig publiceret i International Society of Biomechanics in Sport.

Jeg var bevidst om, at folk i gennemsnit vurderer offside-øjeblikket som værende senere end det faktiske øjeblik, hvor bolden blev sparket, med 132 millisekunder eller 0,13 sekunder.

Sådan en forsinkelse virker måske ikke af så meget, men i hurtige spil som fodbold kan det være nok til, at spilleren befinder sig et helt andet sted og dermed pludselig er offside.

Hvis vi eksempelvis antager, at en spiller bevæger sig med omkring 8 meter i sekundet, kan en forsinkelse på blot 0,13 sekunder svare til omkring 1 meter.

Motion-tracking i laboratoriet. (Video: Pooooya)

Resulterer i forkerte offside-afgørelser

Når deltagerne i mit studie så videoer optaget fra 0 og 90 graders vinkler (fra hævede positioner på linje med spillerne og bag målmanden), var deres vurderinger mere nøjagtige.

I en 45 graders vinkler og når billedet viste angriberen på venstre side af forsvareren, så angriberen nogle gange ud til at være tættere på mållinjen, hvilket resulterede i forkerte offside-afgørelser.

På samme måde, når angriberen var på højre side af forsvareren, selv når han var offside, så han nogle gange ud til at være ved siden af forsvareren.

Det ser ud til, at disse forkerte beslutninger er resultatet af relative optiske projektioner af de to spillere ved denne kameravinkel.

Hvordan kan vi reducere fejl yderligere?

Da der stadig er et menneskeligt element i VAR, kan det forekomme umuligt at fjerne alle potentielle systematiske fejl og opnå 100 procents nøjagtighed.

Ikke desto mindre er der flere ting, vi kan gøre for at reducere disse fejl yderligere. Det er blandt andet gennem kameraer med højere billedhastighed, der kan bestemme boldkontakt og offside-momentet i langsommere bevægelse.

For marginale offside-beslutninger bør VAR erstatte sin nuværende en-pixel linje med tykkere linjer for at repræsentere usikkerhedszonen. Hvor linjerne overlapper hinanden, kan disse situationer betragtes som ikke i offside-position.

Hvis en parallel eller vinkelret visning af hændelsen ikke er mulig, bør VAR kontrolleres med andre kameravinkler.

På længere sigt kan VAR bruge 'volumetrisk video', der optager scenen i 3D og kan ses på fladskærme såvel som på 3D-skærme eller gennem VR-briller.

Disse teknologier kommer måske aldrig til helt at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt Marcus Rashford var offside eller ej - fodboldfans, spillere og managere elsker en god diskussion. Men diskussionen skal ikke være over et par millimeter.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk