Sådan kan en blå svamp redde skove og bekæmpe klimaforandringer
Menneskers hang til bøffer udleder drivhusgasser og truer adgangen til drikkevand for millioner. Men måske kan en blå svamp være en del af løsningen.
blå mælkehat red verden konstruktiv journalistik teknologi klimaforandringer

Den blå mælkehat (lactarius indigo) er rig på protein, og måske kan den afhjælpe skovrydning og samtidig brødføde mennesker og skabe biodiversitet. (Foto: laerke_lyhne CC BY-SA)

Den blå mælkehat (lactarius indigo) er rig på protein, og måske kan den afhjælpe skovrydning og samtidig brødføde mennesker og skabe biodiversitet. (Foto: laerke_lyhne CC BY-SA)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Skiftet i landskabet fra skove til landbrug sker med en sådan hastighed, at det er svært at kapere.

Man estimerer, at skovrydningen nåede helt op på omkring 10 millioner hektar om året i perioden mellem 2015 og 2020.

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) forudser en massiv stigning på 50 procent i efterspørgsel på landbrugsjord i 2050 sammenlignet med 2012.

I Sydamerika er omkring 71 procent af regnskoven blevet udskiftet med græsningsarealer, og yderligere 14 procent er blevet ryddet for at gøre plads til produktion af dyrefoder. En af de primære succeser ved COP26 var, at man fik verdens ledere til at afgive et løfte om, at man vil ende skovrydningen inden 2030.

Fra et klima- og CO2-perspektiv ved vi allerede, at skovrydning på den skala er ødelæggende.

Men påvirkningen er endnu større: 75 procent af verdens tilgængelige ferskvand kommer fra skovenes vandskel, og lige nu fremskrives det, at 80 procent af verdens befolknings adgang til rent drikkevand i fremtiden vil være truet.

I den forbindelse spiller træer en afgørende rolle, nemlig at holde ørkendannelse tilbage og forebygge erosion. De beskytter også mod oversvømmelse i kystområder, ligesom de er et hjem for en helt masse arter, hvoraf mange er vigtige bestøvere af afgrøder.

FAO har produceret denne lille video om, hvor drikkevand ofte kommer fra. (Video: YouTube / FAO)

Så hvad kan vi gøre?

Vi ved, at forskellige fødevarer har forskellige klima-aftryk. Hvis vi reducerer mængden af dyrebaserede produkter, vil det have en stor effekt. At spise mindre kød er faktisk en af de største skridt, man kan tage, hvis man som vesterlænding vil hjælpe med at redde planeten.

Men hvad hvis vi tager skridtet videre? Hvad hvis vi, i stedet for at have skove og landbrug i direkte konflikt med hinanden, i stedet kunne udvikle et system, der gjorde det muligt at have madproduktion og skove på det samme areal?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mirakuløse svampe

Det er lige præcis, hvad vores seneste forskning fokuserer på; svampe, der vokser i et samarbejde med træer, der er godt for begge parter.

Det er et udbredt samarbejde i naturen, og nogle træ-arter kan producere store svampe-enheder såsom den værdifulde trøffel. Udover denne delikatesse er kultiveringen af disse arter et nyt og frembrusende felt.

De store fremskridt sker specielt i en gruppe, der er kendt som mælkehatte, som inkluderer den smukke og usædvanligt blå art med det latinske navn Lactarius Indigo (den ikke har noget officielt dansk navn, men det er en blå mælkehat, red.).

Udover at være rig på kostfibre og essentielle fedtsyrer betyder den spiselige svamps blå pigmentering, at de er nemme og sikre at identificere.

Med ekstrakter, der demonstrerer antibakterielle egenskaber og en evne til at dræbe kræftceller, kunne den blå mælkehat også have medicinsk potentiale.

I vores videnskabelige artikel beskriver vi, hvordan man kultiverer arten; fra at isolere den i laboratoriet til at pode små træ-stiklingers rødder med den symbiotiske svamp.

Disse træer kan så blive plantet i stor skala i passende klima-zoner - fra Costa Rica til USA. Som træernes og svampenes partnerskab modnes, vil de begynde at producere spiselige svampe fyldt med protein.

Kultivering skov laboratorium blå mælkehat Lactarius Indigo

Kultivering af den blå mælkehat, Lactarius Indigo. (Grafik: Paul Thomas / University of Stirling)

Landbrugsjorden på de skovryddede områder er domineret af kvæghold, hvor man producerer mellem 4,76 og 6,99 kilo protein per hektar per år.

Hvis systemet blev erstattet med træer, hvor der groede mælkehatte-svampe, ville det samme stykke land producere 7,31 kilo protein om året. Svampene kan både spises rå og forarbejdede, og protein-indholdet kan desuden bruges til at producere andre fødevarer.

Dette ville føre til større fødevareproduktion med alle fordelene, som skove bringer med sig, uden den miljømæssige byrde fra intenst landbrug såsom gødning, vanding og ekstra foderproduktion.

Kvæghold fører til klimaforandringer ved at udlede drivhusgasser, men i takt med at disse svampe-podede træer gror til, vil de trække kulstof ud af atmosfæren og hjælpe med at bekæmpe klimakrisen.

Så, udover at producere mad, kan processen også føre til mere biodiversitet og naturbeskyttelse, virke som en kulstof-støvsuger for drivhusgasser og hjælpe med at stimulere økonomisk vækst i udkantsområder.

 
bulldoze skovrydning regnskov FN

Skove bliver stadig bulldozet for at gøre plads til landbrug med kvæghold. (Foto: Shutterstock)

I Mexico er høsten ofte en familie-aktivitet, hvor svampene forhandles privat eller byttes for goder, og i nabolandet Guatemala er den blå mælkehat én af de mest populære spisesvampe.

Så der er økonomisk potentiale og mulighed for at underbygge lokale fællesskaber på en mindre skala, ligesom der er handelsmuligheder for nationale og internationale virksomheder.

Vi tror på, at denne tilgang er billigere og mere rentabel end kvæghold.

Men det er en ny teknologi, og som med alle nye opfindelser er der behov for støtte. Det betyder yderligere forskning og solide, finansielle investeringer til udvikling af teknologien, så den kan nå til et punkt, hvor landbrugs-virksomheder føler sig sikre nok til at investere i stor skala.

Selv med den finansielle støtte skal der dog også være efterspørgsmål efter slut-produktet. Andelen af kødspisere, der har reduceret eller minimeret deres indtag af kød, er steget fra 28 procent i 2017 til 39 procent i 2019, viser markedsundersøgelser - mange af dem har uden tvivl taget dette valg med sundheds- og miljømæssige bekymringer i tankerne.

Desuden regner man med at salget af kødfri produkter vil stige til 1,1 milliard i 2024. Der er helt klart et marked, når almindelige mennesker ønsker at gøre deres for at hjælpe planeten.

Med så meget på spil bør vi hurtigt muligt opsøge de muligheder, som svampene giver os.

Denne artikel er oprindeligt udgivet i the Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp.

 
The Conversation
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk