Rigmanden Jeff Bezos, der er amerikansk iværksætter og grundlægger af Amazon, vil overvinde aldringsprocessen. 

Han har netop rekrutteret lægemiddel-udvikleren Hal Barron fra medicinalkoncernen GlaxoSmithKline til at hjælpe med at lede 'Altos Labs' - et ambitiøst nyt anti-aldringsfirma, der allerede er blevet investeret mange milliarder dollars i. 

Men hvad siger videnskaben egentlig? Kan vi snyde aldringsprocessen?

Aldring sker i vores celler og gener

Aldring er ikke kun en ændring i, hvordan vi har det eller ser ud - aldring sker også på cellulært niveau. 

I en petriskål i et laboratorie deler voksne hudceller sig omkring 50 gange, før de stopper. Men hudceller fra en nyfødt baby kan dele sig 80 eller 90 gange. Celler fra en ældre person deler sig kun omkring 20 gange.

Aldringsprocessen er også tydelig i vores gener. 

Vores genetiske materiale modificeres over tid - kemikaler kan blive vedhæftet, som ændrer, hvilke gener der tændes eller slukkes. Det kaldes epigenetiske forandringer, og de hober sig op, i takt med at vi bliver ældre. 

En anden form for forandring finder sted i vores celler for enden af vores kromosomer. DNA-segmenter kaldet telomerer, der er små repeterede DNA-sekvenser, beskytter enderne af vores kromosomer.

Celler, kromosomer og telomerer

Telomerer fungerer som plastikspidsen på ​​et snørebånd, der forhindrer rekombination (overkrydsning) mellem kromosomerne, samt at de snoede spoler af genetisk materiale flosser i enderne. 

Ved hver celledeling bliver telomererne lidt kortere, men vi ved ikke, om de kortere telomerer blot er et tegn på aldring, som eksempelvis gråt hår, eller en del af den proces, hvor cellerne ældes.

For at holde sig i live og blive ved med at dele sig afholder immuncellerne (ligesom kræftceller) deres telomerer fra at blive kortere.

Det er sandsynligvis en medvirkende årsag til deres tilsyneladende udødelighed. Lægemidler, der forhindrer telomerase, lader til at være lovende i behandlingen mod kræft (selv om kræftceller kan udvikle resistens).

Et større spørgsmål rent evolutionært

I betragtning af, at aldring har en så dybtgående effekt på vores celler og gener - de effekter, der er nævnt her, er blot få eksempler - dukker et meget større spørgsmål op: Hvorfor sker det? Hvorfor ældes vi?

Engang troede man, at aldring skete for arternes fortsatte udvikling. 

Med andre ord kræver udviklingen af ​​en art en 'udskiftning' af individer. Et problem med denne idé er imidlertid, at størstedelen af livet på Jorden aldrig bliver særlig gamle. 

De fleste dyr bliver dræbt af rovdyr, sygdomme, klimaet eller af sult. Så en indbygget øvre grænse for et dyrs levetid er muligvis ikke vigtig for evolutionen.

Er aldring et forsvar mod kræft?

En anden teori er, at aldring blot er en bivirkning af den skade, der hober sig op over tid forårsaget af stofskifte eller eksponering for ultraviolet lys fra Solen. 

Vi ved, at gener bliver beskadiget, når vi bliver ældre, men det er ikke bevist, at det forårsager aldring direkte. 

En anden mulighed er, at aldring kan have udviklet sig som et forsvar mod kræft. 

Fordi cellerne akkumulerer genetiske skader over tid, udviklede de muligvis en proces for ikke at vedblive for lang tid i kroppen, ​​i tilfælde af at cellen til sidst udviklede sig til at være kræft som følge af beskadigelsen.

I takt med at vi bliver ældre, ender en del af kroppens celler i en tilstand kaldet alderdom, hvor en celle fortsat er i live, men ikke deler sig længere. 

Gavnlige og skadelige virkninger

Aldrende celler bliver ophobet i kroppen i løbet af livet – især i huden, leveren, lungerne og milten – og de har både gavnlige og skadelige virkninger.

De er gavnlige, fordi de udskiller kemikalier, der hjælper med at reparere beskadiget væv, men over en længere periode - i takt med at de aldrende celler øges i antal - kan de forstyrre  organernes og vævets normale struktur. 

Disse celler kan være en underliggende årsag til mange af de problemer, vi forbinder med aldring. 

Mus, som fik fjernet de aldrende celler, viste kun dybt forsinkede tegn på aldring.

Grundlæggende spørgsmål om aldring er stadig ubesvaret

Vi kan beskrive meget af, hvad der sker fysisk i løbet af aldringsprocessen i vores gener, celler og organer, men det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor vi ældes, er stadig ubesvaret.

Og der er efter al sandsynlighed mere end ét rigtigt svar.

Ingen ved, om Jeff Bezos' virksomhed vil lykkes med at forlænge den menneskelige levetid, men det står klart, at spændende nye opdagelser vil blive gjort ved at studere aldring. 

Du må aldrig tro på nogen, der påstår, at de helt store spørgsmål allerede er blevet besvaret. 

Som jeg for nylig skrev min bog om ny teknologi og den menneskelige krop, The Secret Body, er jeg overbevist om, at dramatiske gennembrud vil ændre oplevelsen af ​​at være menneske i det kommende århundrede.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.