Rigmanden Jeff Bezos har investeret stort i jagten på evigt liv - hvad ved vi om aldring?
Kan det overhovedet lade sig gøre at snyde aldringsprocessen?
Jeff Bezos evigt liv aldring

Vi kan beskrive meget af, hvad der sker fysisk i løbet af aldringsprocessen i vores gener, celler og organer, men det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor vi ældes, er stadig ubesvaret. (Foto: Shutterstock)

Vi kan beskrive meget af, hvad der sker fysisk i løbet af aldringsprocessen i vores gener, celler og organer, men det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor vi ældes, er stadig ubesvaret. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Rigmanden Jeff Bezos, der er amerikansk iværksætter og grundlægger af Amazon, vil overvinde aldringsprocessen. 

Han har netop rekrutteret lægemiddel-udvikleren Hal Barron fra medicinalkoncernen GlaxoSmithKline til at hjælpe med at lede 'Altos Labs' - et ambitiøst nyt anti-aldringsfirma, der allerede er blevet investeret mange milliarder dollars i. 

Men hvad siger videnskaben egentlig? Kan vi snyde aldringsprocessen?

Aldring sker i vores celler og gener

Aldring er ikke kun en ændring i, hvordan vi har det eller ser ud - aldring sker også på cellulært niveau. 

I en petriskål i et laboratorie deler voksne hudceller sig omkring 50 gange, før de stopper. Men hudceller fra en nyfødt baby kan dele sig 80 eller 90 gange. Celler fra en ældre person deler sig kun omkring 20 gange.

Aldringsprocessen er også tydelig i vores gener. 

Vores genetiske materiale modificeres over tid - kemikaler kan blive vedhæftet, som ændrer, hvilke gener der tændes eller slukkes. Det kaldes epigenetiske forandringer, og de hober sig op, i takt med at vi bliver ældre. 

En anden form for forandring finder sted i vores celler for enden af vores kromosomer. DNA-segmenter kaldet telomerer, der er små repeterede DNA-sekvenser, beskytter enderne af vores kromosomer.

Celler, kromosomer og telomerer

Telomerer fungerer som plastikspidsen på ​​et snørebånd, der forhindrer rekombination (overkrydsning) mellem kromosomerne, samt at de snoede spoler af genetisk materiale flosser i enderne. 

Ved hver celledeling bliver telomererne lidt kortere, men vi ved ikke, om de kortere telomerer blot er et tegn på aldring, som eksempelvis gråt hår, eller en del af den proces, hvor cellerne ældes.

For at holde sig i live og blive ved med at dele sig afholder immuncellerne (ligesom kræftceller) deres telomerer fra at blive kortere.

Det er sandsynligvis en medvirkende årsag til deres tilsyneladende udødelighed. Lægemidler, der forhindrer telomerase, lader til at være lovende i behandlingen mod kræft (selv om kræftceller kan udvikle resistens).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Et større spørgsmål rent evolutionært

I betragtning af, at aldring har en så dybtgående effekt på vores celler og gener - de effekter, der er nævnt her, er blot få eksempler - dukker et meget større spørgsmål op: Hvorfor sker det? Hvorfor ældes vi?

Engang troede man, at aldring skete for arternes fortsatte udvikling. 

Med andre ord kræver udviklingen af ​​en art en 'udskiftning' af individer. Et problem med denne idé er imidlertid, at størstedelen af livet på Jorden aldrig bliver særlig gamle. 

De fleste dyr bliver dræbt af rovdyr, sygdomme, klimaet eller af sult. Så en indbygget øvre grænse for et dyrs levetid er muligvis ikke vigtig for evolutionen.

Er aldring et forsvar mod kræft?

En anden teori er, at aldring blot er en bivirkning af den skade, der hober sig op over tid forårsaget af stofskifte eller eksponering for ultraviolet lys fra Solen. 

Vi ved, at gener bliver beskadiget, når vi bliver ældre, men det er ikke bevist, at det forårsager aldring direkte. 

En anden mulighed er, at aldring kan have udviklet sig som et forsvar mod kræft. 

Fordi cellerne akkumulerer genetiske skader over tid, udviklede de muligvis en proces for ikke at vedblive for lang tid i kroppen, ​​i tilfælde af at cellen til sidst udviklede sig til at være kræft som følge af beskadigelsen.

I takt med at vi bliver ældre, ender en del af kroppens celler i en tilstand kaldet alderdom, hvor en celle fortsat er i live, men ikke deler sig længere. 

Gavnlige og skadelige virkninger

Aldrende celler bliver ophobet i kroppen i løbet af livet – især i huden, leveren, lungerne og milten – og de har både gavnlige og skadelige virkninger.

De er gavnlige, fordi de udskiller kemikalier, der hjælper med at reparere beskadiget væv, men over en længere periode - i takt med at de aldrende celler øges i antal - kan de forstyrre  organernes og vævets normale struktur. 

Disse celler kan være en underliggende årsag til mange af de problemer, vi forbinder med aldring. 

Mus, som fik fjernet de aldrende celler, viste kun dybt forsinkede tegn på aldring.

Grundlæggende spørgsmål om aldring er stadig ubesvaret

Vi kan beskrive meget af, hvad der sker fysisk i løbet af aldringsprocessen i vores gener, celler og organer, men det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor vi ældes, er stadig ubesvaret.

Og der er efter al sandsynlighed mere end ét rigtigt svar.

Ingen ved, om Jeff Bezos' virksomhed vil lykkes med at forlænge den menneskelige levetid, men det står klart, at spændende nye opdagelser vil blive gjort ved at studere aldring. 

Du må aldrig tro på nogen, der påstår, at de helt store spørgsmål allerede er blevet besvaret. 

Som jeg for nylig skrev min bog om ny teknologi og den menneskelige krop, The Secret Body, er jeg overbevist om, at dramatiske gennembrud vil ændre oplevelsen af ​​at være menneske i det kommende århundrede.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker