Opfindelser, der fejlede: Verdens ældste computer er over 2.000 år gammel!
Den er græsk, bærer navnet Antikythera-mekanismen, og først i år er det lykkedes forskere at knække koden til, hvordan den fungerede.
Antikythera-maskinen

Antikythera-mekanismen udfordrer vore tids opfattelse af de gamle grækeres tekniske formåen. (Foto: ukendt / CC BY 2.5)

Antikythera-mekanismen udfordrer vore tids opfattelse af de gamle grækeres tekniske formåen. (Foto: ukendt / CC BY 2.5)

Serie: Opfindelser, der fejlede, og idéer, der gik tabt

I denne juleserie skriver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl om eksperimenter, som gik galt, kampe, der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på.

Du møder bl.a. verdens første arkæolog samt en dansk læge, hvis hustru aldrig ansatte tjenestefolk, før manden i huset havde befølt deres hoveder.

Dette er 9. afsnit ud af 10. Vi udgiver et nyt afsnit hver dag frem til 31. december. 

Se links til foregående artikler i serien i boksen lige under artiklen.

Hvor gammel er computeren? Måske tænker du, at den første computer opstod i kølvandet på 2. verdenskrig.

Men i virkeligheden er det første forsøg på at udtænke en maskine, som kan beregne komplicerede regnestykker mere end 2.000 år gammel. Og den virkede!

Det hele begyndte, da arkæologen Valerios Stais i år 1901 dykkede ud for den græske ø Antikythera, ikke langt fra Kreta. Her fandt han et gammelt græsk skibsvrag fra antikken og i skibets indre var en underlig trækasse med irrede tandhjul i.

Selve kassen måler 34 x 18 x 9 centimer og inde i den lå mindst 30 gear i form af tandhjul af bronze, som udgjorde en kompliceret urværks-mekanisme. Lige siden har forskerne prøvet at regne ud, hvad den var beregnet til.

Først i år har man knækket koden

Det er ikke lykkedes at datere mekanismen helt præcist, fordi den i princippet kan have været en antikvitet, da den sank ned på havets bund omkring år 50 f.v.t. Derfor kan den være et sted mellem 2.270 og 2.030 år gammel.

Allerede i 1905 havde forskerne en idé om, at mekanismen på en eller anden måde skulle forudsige himmellegemernes bevægelser på himlen. Men de kunne ikke bevise det eller få mekanismens kopier til at virke.

Der skulle gå 100 år, før man kunne bekræfte, at Antikythera-mekanismen i virkeligheden er en gammel græsk astronomisk beregner.

De oprindelige 30 bevarede tandhjul er nu splittet i 82 fragmenter, og det er cirka kun en tredjedel af beregneren, som er bevaret i dag. Det gør det unægtelig vanskeligt at samle puslespillet korrekt, og det er her, at de fleste løsningsforsøg gennem tiden er kørt fast.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

I 2005 kunne et hold forskere dog ved hjælp af Microfocus X-ray Computed Tomography (X-ray CT) rekonstruere en del af det bagerste i mekanismen, og de kunne aflæse inskriptioner, som beskrev Solens, Månens og alle fem kendte planeter i antikkens bevægelser.

Helt nye beregninger fra 2021 forklarer dertil de bagvedliggende mekanismer og kan afsløre, at det komplicerede 3D-puslespil var intet mindre end genialt udtænkt.

Det var lykkedes de gamle grækere at forene babylonisk astronomi med Platons (427 – 347 f.v.t.) matematiske principper. Det er et helt vanvittigt og teknisk svært projekt, som blev samlet op på havets bund for 120 år siden.

Og det er først nu med nutidens computere, at det er lykkedes os at knække koden til de gamle grækeres mesterstykke.

Kunne forudsige måneformørkelser og de Olympiske Lege

Beregneren er forsynet med nogle præcise inskriptioner, som forskerne nu har tydet som præcise angivelser for himmellegemernes cykliske bevægelser.

Inskriptionerne afsluttes med KOΣMOY – der betyder kosmos på græsk. Måske var det lige præcis det, de gamle grækere ville genskabe: Det kendte univers’ bevægelser samlet i en ambitiøs maskine.

De gamle grækere var nemlig dybt optaget af planeternes bevægelser i kosmos, og deres observationer brugte de til at fremstille en analog computer, der kunne beregne matematiske astronomiske modeller og dermed også forudsige måneformørkelser, indregne de fem kendte planeters baner og tilmed også indregne tidspunkterne for antikkens olympiader.

Den analoge computer byggede på de ældgamle babyloniske astronomiske observationer og græsk sans for geometri. Det er det første kendte mekaniske værktøj i verdenshistorien, som kunne omsætte matematiske og astronomiske teorier til en maskine.

Det er så kompliceret et værk, at der skulle gå mere end 1.300 år, før man i middelalderens Europa begyndte at skabe de første urværker. Men de var langt fra så komplicerede som de gamle grækeres analoge computer.

Vi skulle helt frem til vores tid, før vi kunne indse, hvor geniale Antikythera-mekanismens skabere var. Det udfordrer i høj grad vores opfattelse af de gamle grækeres tekniske formåen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk