I denne juleserie skriver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl om eksperimenter, som gik galt, kampe, der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på.
Du møder bl.a. verdens første arkæolog samt en dansk læge, hvis hustru aldrig ansatte tjenestefolk, før manden i huset havde befølt deres hoveder.
Dette er 9. afsnit ud af 10. Vi udgiver et nyt afsnit hver dag frem til 31. december.
Se links til foregående artikler i serien i boksen lige under artiklen.
Hvor gammel er computeren? Måske tænker du, at den første computer opstod i kølvandet på 2. verdenskrig.
Men i virkeligheden er det første forsøg på at udtænke en maskine, som kan beregne komplicerede regnestykker mere end 2.000 år gammel. Og den virkede!
Det hele begyndte, da arkæologen Valerios Stais i år 1901 dykkede ud for den græske ø Antikythera, ikke langt fra Kreta. Her fandt han et gammelt græsk skibsvrag fra antikken og i skibets indre var en underlig trækasse med irrede tandhjul i.
Selve kassen måler 34 x 18 x 9 centimer og inde i den lå mindst 30 gear i form af tandhjul af bronze, som udgjorde en kompliceret urværks-mekanisme. Lige siden har forskerne prøvet at regne ud, hvad den var beregnet til.
Først i år har man knækket koden
Det er ikke lykkedes at datere mekanismen helt præcist, fordi den i princippet kan have været en antikvitet, da den sank ned på havets bund omkring år 50 f.v.t. Derfor kan den være et sted mellem 2.270 og 2.030 år gammel.
Allerede i 1905 havde forskerne en idé om, at mekanismen på en eller anden måde skulle forudsige himmellegemernes bevægelser på himlen. Men de kunne ikke bevise det eller få mekanismens kopier til at virke.
Der skulle gå 100 år, før man kunne bekræfte, at Antikythera-mekanismen i virkeligheden er en gammel græsk astronomisk beregner.
De oprindelige 30 bevarede tandhjul er nu splittet i 82 fragmenter, og det er cirka kun en tredjedel af beregneren, som er bevaret i dag. Det gør det unægtelig vanskeligt at samle puslespillet korrekt, og det er her, at de fleste løsningsforsøg gennem tiden er kørt fast.
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
I 2005 kunne et hold forskere dog ved hjælp af Microfocus X-ray Computed Tomography (X-ray CT) rekonstruere en del af det bagerste i mekanismen, og de kunne aflæse inskriptioner, som beskrev Solens, Månens og alle fem kendte planeter i antikkens bevægelser.
Helt nye beregninger fra 2021 forklarer dertil de bagvedliggende mekanismer og kan afsløre, at det komplicerede 3D-puslespil var intet mindre end genialt udtænkt.
Det var lykkedes de gamle grækere at forene babylonisk astronomi med Platons (427 – 347 f.v.t.) matematiske principper. Det er et helt vanvittigt og teknisk svært projekt, som blev samlet op på havets bund for 120 år siden.
Og det er først nu med nutidens computere, at det er lykkedes os at knække koden til de gamle grækeres mesterstykke.
Kunne forudsige måneformørkelser og de Olympiske Lege
Beregneren er forsynet med nogle præcise inskriptioner, som forskerne nu har tydet som præcise angivelser for himmellegemernes cykliske bevægelser.
Inskriptionerne afsluttes med KOΣMOY – der betyder kosmos på græsk. Måske var det lige præcis det, de gamle grækere ville genskabe: Det kendte univers’ bevægelser samlet i en ambitiøs maskine.
De gamle grækere var nemlig dybt optaget af planeternes bevægelser i kosmos, og deres observationer brugte de til at fremstille en analog computer, der kunne beregne matematiske astronomiske modeller og dermed også forudsige måneformørkelser, indregne de fem kendte planeters baner og tilmed også indregne tidspunkterne for antikkens olympiader.
Den analoge computer byggede på de ældgamle babyloniske astronomiske observationer og græsk sans for geometri. Det er det første kendte mekaniske værktøj i verdenshistorien, som kunne omsætte matematiske og astronomiske teorier til en maskine.
Det er så kompliceret et værk, at der skulle gå mere end 1.300 år, før man i middelalderens Europa begyndte at skabe de første urværker. Men de var langt fra så komplicerede som de gamle grækeres analoge computer.
Vi skulle helt frem til vores tid, før vi kunne indse, hvor geniale Antikythera-mekanismens skabere var. Det udfordrer i høj grad vores opfattelse af de gamle grækeres tekniske formåen.