Opfindelser, der fejlede: 7 kg tunge kyskhedsbælter og pamfletter mod onani
Diarré, koldpis, orm, forvirring og vrantenhed var blot nogle af lidelserne for dem, der ødslede deres livgivende sæd væk før ægteskabet.
Kyskhedsbæltle

Kyskhedsbæltet af jern fra Vestjylland. (Foto: Ringkøbing-Skjern Museum)

Kyskhedsbæltet af jern fra Vestjylland. (Foto: Ringkøbing-Skjern Museum)

Serie: Opfindelser, der fejlede, og idéer, der gik tabt

I denne juleserie skriver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl om eksperimenter, som gik galt, kampe, der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på.

Du møder bl.a. verdens første arkæolog samt en dansk læge, hvis hustru aldrig ansatte tjenestefolk, før manden i huset havde befølt deres hoveder.

Dette er 6. afsnit ud af 10. Vi udgiver et nyt afsnit hver dag frem til 31. december. 

Se links til foregående artikler i serien i boksen lige under artiklen.

På Ringkøbing-Skjern Museum befinder der sig et kyskhedsbælte – også kendt som en ’kvindelås’.

Bæltet er skabt i massivt jern og vejer i nærheden af syv kilo, men har – som en slags nådighedsgerning – været polstret med hør og uld, så der trods alt var afstand mellem metallet og den bare hud.

Bæltet er så viseligt indrettet, at det kan indstilles til to livvidder, og anordningen kunne på den måde anvendes til kvinder af flere størrelser, så deres kønsdele blev urørlige.

Kyskhedsbælterne har efter alt dømme deres oprindelse i middelalderens Italien. Den første kendte afbildning af sådan en metalindretning findes i Konrad Kyeser von Eichstätts skrift ’Bellifortis’ fra 1405.  

Skriftet beskriver datidens militærteknologi og rummer en skitse af en indretning, som beskrives af Eichstätt som et bælte, der blev båret af kvinder fra Firenze i krigstider.

Fem danske kyskhedsbælter

I hvilket omfang opfindelsen er blevet anvendt, er temmelig omdiskuteret, men at de har været i anvendelse vides med sikkerhed – også uanset at brugen ikke har været helt lovlig.

I Danmark kendes der i alt fem kyskhedsbælter. Fra gamle fra retsdokumenter ved vi, at herremanden Siegfried von Rindscheidt på Herningsholm i 1609 blev anklaget og dømt for at have behængt sin hustru med lås, og at en præst på Falster i 1633 blev anklaget for at have iført sin hustru en slags kyskhedsbukser.

Kyskhedsbæltet fra Skjernegnen er formentlig fra samme periode og viser spor af slitage, så det har efter al sandsynlighed været i brug. Men hvem der helt præcis har lagt krop til, aner vi ikke, for det kom først til museet omkring 1920 fra en gård i landsbyen Faster.

På Rosenborg Slot findes et kyskhedsbælte, som vi ved blev indlemmet og registreret i Kongens Kunstkammer i 1674, mens et andet optræder i en samling i 1718 og indgik i kong Frederik den Fjerde sin samling af erotika.

Rundt om i Europa blev bælterne nemlig produceret frem til engang i 1700-tallet, hvorefter de forsvandt som dug for solen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Beses af alle til spot og spe

Og så alligevel. Når kyskhedsbæltet gik ud af brug, skyldes det ikke, at mænd pludselig så igennem med udadvendte kvinders seksualliv, men snarere, at den massive indretning var upraktisk og forældet, ja ligefrem komisk, og blev udskiftet med nye metoder.

Først og fremmest nogle, som virkede afskrækkende og dermed forebyggende.

De mest seksuelt promiskuøse kvinder blev for eksempel lænket til ’kagen’ – en skampæl – og udstillet til skræk og advarsel på byens torv. Men der stoppede opfindsomheden nu ikke.

Københavns emsige politimester Hans Himmerich var eksempelvis særdeles aktiv og tegnede en række fantasifulde indretninger til afstraffelse af løsagtige kvinder. Han forestillede sig for eksempel synderinder iførte fantasifulde narrehætter på hovedet og skabte en såkaldt ’drille’ placeret på en vogn, som under kørsel drejede rundt, så de hætteklædte kvinder kunne beses af alle og enhver til spot og spe.

Desværre for politimesteren gik opfindelserne op i røg ved Københavns brand i 1728, inden han nåede at få dem godkendt.

Onani kan give diarré, hæmorider og lungesot

Et andet mirakelmiddel var indretninger, som skabte seksuel afholdenhed. Til det formål fandt kyskhedsbæltet en slags afløser i de såkaldte selvbesmittelsesbøger.

Pamfletter, som i god tid tog unge mennesker i lære og fik kvalt lysterne i opløbet. For var der en ting, som tidens læger var enige om, havde mindst lige så skrækkelige følgevirkninger som tidens værste kønssygdomme, så var det førægteskabelige orgasmer.

Intet var mere ødelæggende end ødselhed og misbrug af den sæd – den koncentrerede livsvæske og spiren til den ufødte slægt – som alene var skabt til ægteskabet. Misbrugte man den, spillede man hasard med manddommens styrke, med de kommende generationers levedygtighed og med nationens overlevelse.

I 1760 tegnede den schweiziske læge Samuel Auguste Tissot et gruopvækkende billede af de uhyggelige lidelser for drengebørn, der ikke kunne holde hænderne over dynen.

I Danmark blev tankerne nogle år senere introduceret med et skrift af lægen Johan Clemens Tode, hvori han advarede om onaniens mangeartede konsekvenser: afmatning, tæring, diarré, lungesot, hypokondri, hæmorider, koldpis, krampetrækninger, orm, brok, forvirring, nervesygdomme, vrantenhed og almen svækkelse.

Symptomer: Bleghed, slaphed og indfaldne øjne

Ved 1800-tallets begyndelse fandtes der en sand syndflod af dansksproget litteratur om onaniens fortrædeligheder.

Særlig vigtigt var det derfor, at forældre holdt et ekstra vågent øje med symptomerne på overdreven masturbation hos deres børn, så som bleghed, slaphed i musklerne, røde og indfaldne øjne.

Man kunne se den type mennesker overalt i gadebilledet, og når først man lagde mærke til dem, blev der bare flere og flere ofre for onanien, »denne vor tidsalders pest, som har udbredt sig over en del af vor jordklode, og som også i København ikke er ualmindelig.«

Ordene er etatsråd Heinrich Callisens. Han var generaldirektør ved Kirurgisk Akademi i København og advarede i 1809 mod den tiltagende last, for hans erfaringer sagde, at når først onanien havde fået tag i folk, så var der ikke meget at stille op.

Det mest effektive middel var stadig beskæftigelse og gymnastiske øvelser, som fik tankerne hen på noget andet. Selv var Callisen konstant i sving fra morgen til aften, så han ikke faldt i: »At afværge onani er upåtvivlelig en af menneskehedens vigtigste anliggender,« som han konkluderede.

Handsker med bæltespænde og hængelås anvendt i Horsens Straffeanstalt i anden halvdel af 1800-tallet for at undgå at de indsatte onanerede. (Foto: Horsens Museum)

Kyskhed i fænglerne – og hos H.C. Andersen

Ingen lyttede til den slags i fængslerne. I Vridsløse Straffeanstalt blev fangerne sindssyge fra en kant, hvilket selvfølgelig skyldtes onanien og ikke isolationsfængslingen.

I Horsens indførte man til gengæld kyskhedsbæltets moderne afløser: et par handsker med bæltespænde og hængelås, så de indsatte blev forhindret i at røre sig selv.

Advarslerne bed bedre på de lovlydige og fik dem til at opretholde en streng selvjustits. »Kamp med mig selv,« skriver eventyrdigteren H.C. Andersen under en rejse til Italien. »Er det virkelig en synd at tilfredsstille denne mægtige lyst, da lad mig bekæmpe den.«

Og så pålagde han sig kyskhed.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk