Legoklodser hjælper med at redde liv på hospitalet
Det handler om simulation. Ved at træne med Lego-figurer og mannequin-dukker bliver læger og sygeplejersker klar til hverdagen i et nybygget hospital.
Seks læger af LEGO står foran en blå baggrund

Ligesom piloter bruger flysimulatorer, og tour-ryttere ser ruten igennem før løbsstart, er simulation også afgørende for sygehuspersonale, inden de flytter ind i nye byggerier.  (Foto: Shutterstock)

Ligesom piloter bruger flysimulatorer, og tour-ryttere ser ruten igennem før løbsstart, er simulation også afgørende for sygehuspersonale, inden de flytter ind i nye byggerier.  (Foto: Shutterstock)

Jo mere akut og kompleks din arbejdsplads er, desto mere nervepirrende kan det være at ændre på arbejdsgangene omkring den.

Ikke mindst, hvis du arbejder på et hospital, hvor jobbet blandt andet består i at redde liv og bringe nyt liv til verden – og hvor det nogle gange skal gå rigtig hurtigt.

Forestil dig så, at et helt hospital med flere tusinde ansatte skal flytte og levere samme, sikre og effektive patientbehandling fra dag ét.

Her er det bogstaveligt talt livsnødvendigt at finde ud af, om læger, sygeplejersker, portører og jordemødre med flere kan udføre deres arbejde effektivt i de nye fysiske rammer, inden de flytter ind.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Nye hospitaler kræver test og træning

I disse år bliver der bygget og udvidet mange hospitaler i Danmark.

Det gælder blandt andet Nyt Herlev Hospital, Nyt Bispebjerg Hospital, Nyt Hvidovre Hospital, det nye Universitetshospital i Odense og Nyt Aalborg Universitetshospital.

Ligesom sportsfolk tester og træner nye taktikker og forskellige teknikker for at være bedst muligt forberedt til enhver kampsituation, er sundhedspersonale også nødt til at teste nye lokaler og træne de mest komplekse og akutte arbejdsgange.

Personalet på eksempelvis akutmodtagelse, operationsstuen eller fødegangen skal lære at håndtere deres arbejdsopgaver på en patientsikker, effektiv og tryg måde et nyt sted.

Her viser vores og international erfaring, at simulation, nærmere bestemt simulationstest og simulationstræning i de nye bygninger, kan være et særdeles effektivt redskab.

Simulation giver et trygt sted at øve

Grundlæggende kan vi bruge simulation til at se på samspillet mellem mennesker, udstyr og de fysiske rammer.

Simulation efterligner virkeligheden, men er ikke virkeligheden.

Det betyder, at man kan øve sig og træne, og at man kan undersøge og eksperimentere, uden at der er risiko for, at patienten eller simulationsdeltagerne selv kommer til skade.

Når man skal flytte ind i nye bygninger, kan man tage en række forskellige simulationsmetoder i brug:

  • Bordsimulation til at udvikle idéer og tanker om arbejdsgange i det nye byggeri eller til at lære at finde rundt
  • Simulationstest til at teste, om arbejdsgangene rent faktisk kan udføres det nye sted
  • Simulationstræning til at træne nye arbejdsgange i det nye byggeri

Alle tre metoder var i spil, da 1.500 medarbejdere skulle finde sig til rette i det nye Akuthus og Kvinde-Barn Center på Herlev Hospital.

Afdelingerne brugte bordsimulation til både at udvikle arbejdsgange og efterfølgende til at træne medarbejderne i at finde rundt.

De brugte simulationstest til at teste områder i byggeriet med kompleks patientbehandling.

Endelig simulationstrænede de læger, jordemødre, sygeplejersker og andet personale i akut og kritisk patientbehandling i det nye, så snart det var muligt at få adgang til byggeriet.

Som Region Hovedstadens største simulationscenter, CAMES, blev vi inddraget i de forskellige simulationsmetoder for at hjælpe afdelingerne.

I det følgende dykker vi dybere ned i de tre typer simulation.

LEGO-figurer skaber overblik

Før man flytter ind, kan man med fordel udvikle eller afklare nye arbejdsgange via bordsimulation.

Det består af en stor plantegning, hvor man med små figurer, eksempelvis Lego-figurer, illustrerer medarbejdere, udstyr og patienter.

Dem kan medarbejderne så flytte rundt på – som om det skete i virkeligheden.

Ved at bringe deltagernes forskellige perspektiver i spil, kan diskussioner og ideer kvalificere løsningerne på udfordringerne

Bordsimulation opleves af mange medarbejdere som afklarende i forhold til de nye rammer.

De beskriver bordsimulation som et værktøj, der giver dem et større overblik over den samlede nye arbejdsplads. Det er lige netop det fugleperspektiv, en bordsimulation kan give.

Det kan give en tryghed at få dette overblik, at kende til tankerne bag indretningen og få et billede af, hvordan arbejdsgangene skal foregå i det nye.

En ansat på et hospital er i gang med en bordsimulation, der skal gøre hende bekendt med de nye faciliteter

Bordsimulation som på billedet her kan hjælpe de ansatte til at få et større overblik over nye faciliteter og arbejdsgange. (Foto: CAMES, Region Hovedstaden)

Test forhindrer ubehagelige overraskelser

Ligesom når man har købt en ny lejlighed, er det sommetider først, når man flytter ind, at man opdager, at vindueskarmen forhindrer sofaen i at stå der, hvor man havde tænkt – selvom det passede på plantegningen.

Den slags ’overraskelser’ vil man gerne forhindre ved nyt hospitalsbyggeri.

Derfor laver man på forhånd simulationstests af akutte og komplekse arbejdsgange, for at se hvordan de fysiske rammer påvirker, hvordan tingene kan placeres, hvilket igen påvirker personalets arbejdsgange.

Den slags skal der være styr på, når den første patient skal behandles.

Som eksperter i simulation i sundhedsvæsenet var vi på CAMES med til at udpege de områder, hvor Herlev kunne bruge simulationstest.

En gruppe af personale i gule veste står rundt om en kvinde, der simulerer en fødsel

Her simuleres en fødsel på en ny afdeling for at se, hvordan de fysiske rammer påvirker arbejdsgangene. Det kan afsløre oversete problemer og spare penge. (Foto: CAMES, Region Hovedstaden)

Tidlige test kan spare penge

Sammen udvalgte vi 10 områder til test. Det var blandt andet traumestuerne i akutmodtagelsen, operationsstuerne, intensivstuerne og fødestuerne.

Jo mere akutkrævende et område er, desto større er behovet for, at arbejdsgangene sidder i skabet.

Testene gjorde det tydeligt, at indretning og arbejdsgange på forskellig vis skulle ændres inden indflytning, for at behandling kunne foregå effektivt og sikkert.

En test på en fødestue viste eksempelvis, at alarmknapperne til akut kejsersnit var placeret for højt oppe til, at jordemoderen kunne nå dem. Knapperne måtte flyttes.

En anden test tydeliggjorde, at udstyr placeret på bevægelige søjler på lige netop denne afdeling, udfordrede patientsikker behandling. Søjlerne måtte afmonteres.

Erfaringerne fra Herlev taler for, at test foregår tidligt i byggeprocessen, så man kan nå at foretage ændringer, inden det bliver for sent og for dyrt.

I boksen under artiklen kan du læse mere om de områder, man især tester på.

Træning med dukker og skuespillere

En tredje måde at forberede personalet på en flytning er simulationstræning.

Når man træner patientbehandling, forsøger man at ’mime’ virkeligheden. Patienten er her skiftet ud med en avanceret dukke i fuld menneskestørrelse eller en skuespiller.

Det giver mulighed for at træne og anvende viden og færdigheder i realistiske omgivelser. Man bliver dygtigere og kan fejle, uden at nogen kommer til skade.

Simulationstræning bliver brugt af læger og sygeplejersker, når de for eksempel skal træne samarbejde og behandling af akut dårlige patienter.

Træningen af teams, som for eksempel hjertestop- eller traumeteam, bør ske i de nye omgivelser. Så er personalet helt klar, når det er alvor.

Store simulationstest giver ikke mening alle steder

Simulation er et rigtig godt værktøj til at styrke alt fra medarbejderinddragelse, forberedelse, planlægning, udvikling af arbejdsgange og indretning, når man står over for at flytte komplekse arbejdsgange over i nye byggerier.

Tidligere forskning fra 2020 beskriver netop, hvordan kombinationen af de forskellige simulationsmetoder kan være med til at øge medarbejderinddragelsen og mindske trusler mod patientsikkerheden.

Men de store simulationstest er ressourcekrævende aktiviteter, da mange mennesker skal samles om aktiviteten i mange timer for at få maksimalt udbytte af metoden.

Derfor skal simulation kun anvendes der, hvor udbyttet er størst.

Det gælder især akutmodtagelser, operationsstuer, fødegange eller intensiv-afdelinger i forbindelse med behandling af kritisk syge eller komplekse patienter.

Det kunne være relevant, hvis kommende forskning undersøger præcis, hvornår og hvordan simulationstest og træning styrker patientsikkerhed og medarbejdertryghed mest.

På den måde kan vi få størst mulig læring ud af disse komplekse kæmpebyggerier til glæde for alle dem, der i de kommende år står over for nye indflytninger.

Dermed kan vi som simulationscentre understøtte processen ved at bruge simulation de steder, hvor det giver bedst mening.

Find mere information og en dybere introduktion til simulationstest her. Læs mere om, hvad man især tester for i boksen lige under artiklen.

Hvad er i fokus, når man tester?
et diagram der viser de forskellige fokusområder ved test af nye hospitalsbyggerier

På figuren her kan du se eksempler på fokusområder ved test af nye hospitalsbyggerier. Klik for at zoome. (Figur: Colman et al.)

Når man laver simulationstests, er der mange forskellige fokusområder, eksempelvis:

  • Er indretningen sikker, så patienter og medarbejdere ikke kommer til skade?
  • Er der et godt fysisk arbejdsmiljø?
  • Kan hygiejneregler kan overholdes?
  • Hvordan sikrer vi patientens integritet og privatliv?

Alle elementer kan være relevante, men kan også være i konflikt med hinanden.

Eksempelvis havde man på Herlev Hospital taget højde for medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø ved at bygge store lyse operationsstuer med store vinduespartier, så medarbejderne kunne se ud.

Smart, ikke? Ikke helt.

Ved simulationstesten blev det tydeligt, at vinduerne måtte matteres, så folk udenfor ikke kunne se ind på operationslejet. Patienternes privatliv skulle beskyttes.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk