Kan fodbolddommere blive mere retfærdige ved at træne i virtual reality?
VAR har ikke stoppet alle dommerfejl i fodbold, og mange er ikke fans af VAR-teknologien. Kan vi gøre dommerne bedre med virtual reality-træning?
Fodbold-VR_fodbolddommer_EM_forkerte dommer_virtual reality_VR_fodbold

Måske vil fremtidens dommere blive trænet ved hjælp af simulerede fodboldkampe i virtual reality. (Foto: Shutterstock) 

Måske vil fremtidens dommere blive trænet ved hjælp af simulerede fodboldkampe i virtual reality. (Foto: Shutterstock) 

Næsten enhver fodboldfan har set eller hørt om Maradonas ’guddommelige hånd’ i VM-kvartfinalen mod England i 1986. Den og mange andre dommerfejl er en del af fodboldens folklore.

Men fodbold er også big business, hvor én dommerfejl kan koste mange millioner kroner. Eller en finaleplads i EM-finalen. 

Blandt andet derfor har man indført VAR, 'video assistant referee', som skal sikre, at dommernes fejl minimeres i de afgørende situationer (mål, straffespark og så videre).

Men selv efter VAR's indførelse sker der stadig dommerfejl i fodbold (for eksempel et endog meget tyndt straffespark til England mod Danmark).

En nylig undersøgelse viser, at der er stadig 1,7 procent risiko for, at en fodbolddommer træffer en forkert beslutning på trods af hjælp fra VAR.

Et andet problem er, at VAR ifølge mange fodboldspillere, -trænere, -fans og -kommentatorer gør mere skade end gavn – det ødelægger fodboldens væsen, lyder kritikken (se for eksempel her, her og her).

Så hvad kan man gøre?  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Træn dommerne i virtual reality

Én løsning er at gøre dommerne bedre – man kan eksempelvis forbedre deres træning, så de bedre lærer af deres fejl.

Dommere i topklasse analyserer ofte videoer af de vigtige og kritiske situationer, der opstod i kampene.

En generel begrænsning ved at se videoer er dog, at det kun giver et 2D-billede fra kameraets synsvinkel, som kan være væsentlig forskellig fra den reelle situation i kampen.

’Immersion’ i virtual reality (VR) har vist sig at være en effektiv teknologi, der er brugt til træning af fodboldspillere og nu dommere. At VR er et immersivt miljø vil sige, at man som dommer oplever og sanser nogenlunde, som man gør i den virkelige verden.

Med VR kan dommere dømme de virtuelle kampe, før de dømmer rigtige kampe.

I en pilotstudie har VR-forskeren Gulec sammen med en række kolleger simuleret kampen mellem Tyrkiet og Brasilien ved VM i 2002.

Vi forsker, ligesom Gulec, i spændingsfladen mellem idræt og teknologi og vil i det følgende fortælle, hvad forsøget mundede ud i, samt hvilke muligheder og begrænsninger VR-teknologien har.

I undersøgelsen anvendte forskerne en beregningsalgoritme til at simulere bevægelsen af ​​virtuelle spillere på fodboldbanen baseret på boldens position og spillerne.

De bad syv erfarne fodbolddommere om at se det simulerede spil i to forskellige scenarier.

Her ses medforfatter til artiklen, Pascal Madeleine, med VR-udstyret på. (Foto: Pascal Madeleine)

Her ses en af forfatterne til artiklen, Pascal Madeleine, med VR-udstyret på. (Foto: Pascal Madeleine)

I et af scenarierne så dommerne kampen på en computerskærm, i det andet scenarie så de kampen i en fordybende (immersiv) VR-verden ved hjælp af en hovedmonteret skærm.

Dommerne sad ned i begge scenarier, men i den simulerede scene kunne de bevæge sig ved at bruge et computertastatur.

Dommerne vurderede til sidst realismen i de to scenarier, samt VR-opsætningen som træningsmetode.

Forskerne brugte nogle standardiserede spørgeskemaer – udfyldt af dommerne – til at kvantificere realisme-niveauet af VR-miljøet og udførte en samtale med dommerne, for at vurdere om VR-miljøet bedre kan bruges til træning i stedet for 'bare' at analysere en 2D-video af kampen.

Baseret på dommernes evalueringer konkluderede Gulec og kolleger, at det simulerede VR-miljø gav et højere niveau af ’immersion’ og tilstedeværelse i kampen. Derfor har VR potentiale til at blive et bedre træningsredskab end analyse af videoer.

Vidste du…

At VR-teknologi også bliver brugt til

… Men med plads til forbedring

Imidlertid anerkender forfatterne også, at teknologien ikke er moden til at blive brugt som en del af rutinemæssige træningsprogrammer endnu. Deres studie er et første skridt henimod VR-træning af fodbolddommere.

Før det kan ske i praksis, er der flere ting, der skal forbedres.

Det gælder blandt andet simulering af spillerens bevægelser, simulering af interaktionen mellem spillere og dommer samt dommerens faktiske bevægelser.

VR-teknologi kan bruges til at simulere bevægelserne, selvom det er udfordrende at beregne spillerens og dommerens bevægelse og vise deres bevægelser i VR-grænsefladen. Dette kræver tunge beregninger og hurtige computere.   

Ikke desto mindre skaber undersøgelsen grundlag for anvendelse af VR-træning for fodbolddommere samt et lovende fremtidsperspektiv for andre sportsgrene som løb eller håndbold med potentielt udbytte af VR-træning.

 
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk