Næsten enhver fodboldfan har set eller hørt om Maradonas ’guddommelige hånd’ i VM-kvartfinalen mod England i 1986. Den og mange andre dommerfejl er en del af fodboldens folklore.
Men fodbold er også big business, hvor én dommerfejl kan koste mange millioner kroner. Eller en finaleplads i EM-finalen.
Blandt andet derfor har man indført VAR, 'video assistant referee', som skal sikre, at dommernes fejl minimeres i de afgørende situationer (mål, straffespark og så videre).
Men selv efter VAR's indførelse sker der stadig dommerfejl i fodbold (for eksempel et endog meget tyndt straffespark til England mod Danmark).
En nylig undersøgelse viser, at der er stadig 1,7 procent risiko for, at en fodbolddommer træffer en forkert beslutning på trods af hjælp fra VAR.
Et andet problem er, at VAR ifølge mange fodboldspillere, -trænere, -fans og -kommentatorer gør mere skade end gavn – det ødelægger fodboldens væsen, lyder kritikken (se for eksempel her, her og her).
Så hvad kan man gøre?
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Træn dommerne i virtual reality
Én løsning er at gøre dommerne bedre – man kan eksempelvis forbedre deres træning, så de bedre lærer af deres fejl.
Dommere i topklasse analyserer ofte videoer af de vigtige og kritiske situationer, der opstod i kampene.
En generel begrænsning ved at se videoer er dog, at det kun giver et 2D-billede fra kameraets synsvinkel, som kan være væsentlig forskellig fra den reelle situation i kampen.
’Immersion’ i virtual reality (VR) har vist sig at være en effektiv teknologi, der er brugt til træning af fodboldspillere og nu dommere. At VR er et immersivt miljø vil sige, at man som dommer oplever og sanser nogenlunde, som man gør i den virkelige verden.
Med VR kan dommere dømme de virtuelle kampe, før de dømmer rigtige kampe.
I en pilotstudie har VR-forskeren Gulec sammen med en række kolleger simuleret kampen mellem Tyrkiet og Brasilien ved VM i 2002.
Vi forsker, ligesom Gulec, i spændingsfladen mellem idræt og teknologi og vil i det følgende fortælle, hvad forsøget mundede ud i, samt hvilke muligheder og begrænsninger VR-teknologien har.
I undersøgelsen anvendte forskerne en beregningsalgoritme til at simulere bevægelsen af virtuelle spillere på fodboldbanen baseret på boldens position og spillerne.
De bad syv erfarne fodbolddommere om at se det simulerede spil i to forskellige scenarier.
I et af scenarierne så dommerne kampen på en computerskærm, i det andet scenarie så de kampen i en fordybende (immersiv) VR-verden ved hjælp af en hovedmonteret skærm.
Dommerne sad ned i begge scenarier, men i den simulerede scene kunne de bevæge sig ved at bruge et computertastatur.
Dommerne vurderede til sidst realismen i de to scenarier, samt VR-opsætningen som træningsmetode.
Forskerne brugte nogle standardiserede spørgeskemaer – udfyldt af dommerne – til at kvantificere realisme-niveauet af VR-miljøet og udførte en samtale med dommerne, for at vurdere om VR-miljøet bedre kan bruges til træning i stedet for 'bare' at analysere en 2D-video af kampen.
Baseret på dommernes evalueringer konkluderede Gulec og kolleger, at det simulerede VR-miljø gav et højere niveau af ’immersion’ og tilstedeværelse i kampen. Derfor har VR potentiale til at blive et bedre træningsredskab end analyse af videoer.
At VR-teknologi også bliver brugt til
- behandling af angst
- at afgøre, hvem der ’oplever ånder’
- at træne genoptræning
- balancetræning for ældre og meget andet?
… Men med plads til forbedring
Imidlertid anerkender forfatterne også, at teknologien ikke er moden til at blive brugt som en del af rutinemæssige træningsprogrammer endnu. Deres studie er et første skridt henimod VR-træning af fodbolddommere.
Før det kan ske i praksis, er der flere ting, der skal forbedres.
Det gælder blandt andet simulering af spillerens bevægelser, simulering af interaktionen mellem spillere og dommer samt dommerens faktiske bevægelser.
VR-teknologi kan bruges til at simulere bevægelserne, selvom det er udfordrende at beregne spillerens og dommerens bevægelse og vise deres bevægelser i VR-grænsefladen. Dette kræver tunge beregninger og hurtige computere.
Ikke desto mindre skaber undersøgelsen grundlag for anvendelse af VR-træning for fodbolddommere samt et lovende fremtidsperspektiv for andre sportsgrene som løb eller håndbold med potentielt udbytte af VR-træning.