Internettet bruger enorme mængder energi. Hvordan gør vi det mere bæredygtigt?
Af hensyn til vores klode er vi nødt til at gøre internettet mere bæredygtigt.

Serverne, der er vært for alle vores data, producerer en enorm mængde udledninger og efterlader et kæmpe CO2-aftryk. (Foto: MikeDotta/Shutterstock)

Serverne, der er vært for alle vores data, producerer en enorm mængde udledninger og efterlader et kæmpe CO2-aftryk. (Foto: MikeDotta/Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Cirka 4,6 milliarder mennesker bruger internettet hver eneste dag. Alene i det seneste minut er der sendt 350.000 tweets.

Vi har tendens til at tænke på internettet som noget flygtigt – til dels takket være udtryk som 'web' og 'cloud' - men serverne, der er vært for alle disse data, producerer en enorm mængde udledninger og efterlader et kæmpe CO2-aftryk.

I dag er der omkring 30 milliarder internetforbundne enheder i verden. Tallet inkluderer pc'er, smartphones, tv'er og tablets samt utallige enheder, der bruger internettet på mere spidsfindige måder – for eksempel smarte biler, smarte home-systemer og smartwatch – ofte kaldet Internet of Things.

Disse internetforbundne teknologier spiller allerede en afgørende rolle i omstillingen til en renere energifremtid: For eksempel hjælper de smarte målere til hjemmet, der bliver rullet ud på tværs af mange lande, med at overvåge og dermed reducere husholdningernes energiforbrug. 

Men i takt med at vi bruger internettet til at bearbejde, bruge og gemme stadig flere data, bruger det også mere energi.

Af hensyn til vores klode er vi nødt til at gøre internettet mere bæredygtigt.

Energislugende servere

Forskning estimerer, at it-industrien vil bruge 20 procent af al produceret elektricitet og være ansvarlig for op til 5,5 procent af verdens CO2-udledning, når vi når frem til 2025. Det er mere end de fleste landes samlede CO2-udledning – undtaget Kina, Indien og USA.

En stigende andel af it-energiforbruget kommer fra datacentre. Det er bygninger, der bruges til at lagre data og computerhardware, som næsten altid bliver tilsluttet direkte til det lokale elnet. I de fleste lande betyder det, at de for det meste ikke bruger vedvarende energikilder.

Cirka 50 procent af datacentrene er nu 'hyperscale', hvilket betyder, at de huser mere end 5.000 servere og generelt er større end 1.000 m². 

De bruges typisk af store aktører i dataindustrien som Microsoft Azure, Google Cloud eller Amazon Web Services (AWS) – som alene er vært for 5,8 procent af alle sites på internettet.

En række af disse datacentre har forsøgt at reducere deres miljømæssige effekter samt sikre lavere energiomkostninger.

Solpaneler og vindmøller med et backup af batterier

Google har annonceret en målsætning om at skaffe nok CO2-neutral energi til at dække forbruget alle de steder, de driver virksomhed, hver eneste time på året inden 2030, og det første datacenter i nærheden af Los Angeles blev gjort operationelt i 2020.

Det er afgørende, at datacentrene, der udelukkende er drevet af vedvarende energi, er placeret i områder med rigelig og tilgængelig vind-, sol-, vandkraft eller geotermisk energi.

I det seneste årti har vi set en anden trend: Webhosting drevet af vedvarende energi. Et stigende antal webstedsejere vælger at betale platforme som AWS for at gemme filer på gigantiske webservere.

I et forsøg på at mindske det enorme energiforbrugs miljømæssige konsekvenser vælger nogle brugere at købe carbon-offsets – betalinger, der i teorien kompenserer for CO2-udledningen ved at støtte energiproduktion med lav CO2 – mens andre køber energi fra vedvarende kilder for at matche deres samlede energiforbrug.

I mellemtiden har et stigende antal virksomheder installeret vedvarende energisystemer som solpaneler eller vindmøller med et backup af batterier som direkte strømforsyning til it-infrastrukturen.

Et bæredygtigt internet

I takt med at internettet vokser, har jeg undersøgt måder at skabe større bæredygtighed tættere på hjemmet. 

Design af mindre energiintensive websteder er muligvis et interessant sted at starte.

Hver bruger, der logger ind på The Conversation i dag, genererer omkring 1,3 gram COafhængig af deres lokation og netværkshastighed. 

Det er ikke så ringe, selvom det ikke er lige så godt som Google, hvis relativ minimalistiske hjemmeside kun genererer omkring 0,2 gram per besøg. Det er dog langt bedre end Daily Mail's billedtunge online-startside, der genererer hele 54,0 gram per besøg.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Billeder og skrifttyper spiller stor rolle

I betragtning af at de 2 sidstnævnte websites har henholdsvis cirka 5 milliarder og 300 millioner besøgende om dagen, er det let at se, hvordan vores internetgenererede CO2-udledning vokser sig stor.

Hvis du er nysgerrig efter at se, hvor meget andre websider er ansvarlige for, kan du logge på Website Carbon, som estimerer, hvor meget CO2 et site producerer.

Webdesignere bør omfavne minimalisme og hjælpe med at reducere den energi, der skal til, for at indlæse billeder, video og endda specialiserede skrifttyper, som alle kræver ekstra store filer. 

Selvfølgelig vil det resultere i en meget mindre engagerende internetoplevelse.

Kan Solen drive internettet?

En anden potentiel løsning er initiativer som Solar Protocol og Low Tech Magazine. Det er to innovative websteder, der udelukkende er drevet af solenergi. 

De benytter miljøvenlige webdesignstrategier – blandt andet billeder med reduceret farve og standardskrifttyper – som gør det muligt at drive websiderne mere effektivt baseret på en realtidsevaluering af det tilgængelige sollys.

Solar Protocol fungerer eksempelvis via et netværk af solarservere placeret over hele verden.

Når en bruger besøger webstedet, bliver indholdet leveret fra den server, der modtager mest solenergi på det pågældende tidspunkt. 

Webstedets opløsning ændres også dynamisk i forhold til den mængde energi, som solpanelet genererer.

Omfavne minimalisme

Når solenergien eller batteriniveauet falder under et vist niveau, eksempelvis som følge af en overskyet dag, skifter websiderne til lav opløsning. 

De kan endda vende tilbage til et meget basalt tekstformat, når det virkelig er overskyet, og der ikke er meget til at fyre op for energien.

Den udfordring, som designere og ingeniører står overfor, er at skalere on site-teknologierne til produktionen af energi, der skal levere energi til internettets enorme antal websider.

Små ændringer som billeder eller opløsning i perioder med lav vind- eller solproduktion, kan have markant effekt på energiforbruget – uden at brugerne bemærker det.

Mindre omkostninger og bedre image

For virksomhederne, som gør brug af denne teknologi, medfører det ikke bare reducerede energiomkostninger, men også forbedret image takket være øget offentligt fokus på bæredygtighed.

Mere end 40 procent af britiske virksomheder genererer allerede en del  af deres elektricitet on site via sol- eller vindenergi.

Den største solcellefarm i Storbritannien i Flintshire, Wales, bruges hovedsaglig til at generere strøm til en nærliggende papirfabrik. 

Så det næste skridt, forbundet med at drive kommercielle websider fra lokalt ejede servere ved hjælp af vedvarende energi, er muligvis ikke et så radikalt skridt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.