Hvad kan vi gøre for at afkøle Arktis?
Vi kan afprøve flere metoder, selvom de er udokumenterede i praksis. Her kan du blive klogere på to af dem.
Afkøling Arktis hvad kan vi gøre

Temperaturen i Arktis stiger fire gange hurtigere end i resten af verdenen, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Temperaturen i Arktis stiger fire gange hurtigere end i resten af verdenen, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Arktis bliver opvarmet fire gange hurtigere end resten af verden, og i nogle områder så meget som syv gange. 

Det viser ny forskning fra en gruppe norske forskere. 

Denne effekt, kaldet 'arktisk forstærkning', er veldokumenteret, men det nye studie finder, at temperaturen i Arktis stiger endnu hurtigere end tidligere antaget.

Én af årsagerne er det svindende isdække over havet i Arktis: Uden isdækket absorberer havvandet mere indstråling fra Solen, end hvid is gør. Når isdækket aftager, stiger opvarmningshastigheden altså.

Klimaforskere kalder denne effekt en 'positiv tilbagekobling' eller et 'tipping point', hvilket kort sagt betyder, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen – eller har meget svært ved det. 

Situationen i Arktis påvirker verden

Forandringer i Arktis kan have massive og enorme konsekvenser i andre dele af verden

Grønlands smeltende iskappe kan for eksempel hæve havniveauet, mens havcirkulationsstrømmene risikerer at blive ændret, hvilket igen påvirker vejrmønstret andre steder.

Et oplagt spørgsmål er, om vi på nogen måde kan standse opvarmningen specifikt i Arktis?

Heldigvis er der flere potentielle metoder, vi kan afprøve, selvom de alle er udokumenterede i praksis.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

1. ide: Fyld himlen med små partikler

Den første idé er at frigive materiale som svovldioxid (SO₂) til stratosfæren. 

Det vil øge antallet af små reflekterende partikler (aerosoler) i den øvre atmosfære i et forsøg på at reflektere nogle af Solens stråler tilbage til rummet.

Denne proces kan sætte gang i en kølende effekt på kloden, da mindre solindstråling vil trænge ind i de nederste dele af atmosfæren, så jorden nedenunder vil blive kølet ned. En proces, der kaldes stratosfærisk aerosolinjektion.

Konceptet, som er blevet undersøgt i nogen tid, minder om det, der sker, når en stor vulkan går i udbrud

Da vulkanen Pinatubo på Filippinerne gik i udbrud i 1991, blev cirka 20 millioner tons svovldioxid- og askepartikler udledt.

Udbruddet medførte et fald i den globale temperatur på cirka 0,5° C i 1992 (for at sætte det lidt i perspektiv, slettede udbruddet midlertidigt omkring halvdelen af den globale opvarmning siden den førindustrielle tid).

Arktis opvarmning geoengineering isdække arktisk forstærkning solindstråling klimaforandringer

Pinatubo-vulkanudbruddet på Filippinerne i 1991 blev det 20. århundredes største vulkanudbrud. (Foto: Dave Harlow/US Geological Survey, CC BY 2.0)

Bevæger sig mod polen

Hvis vi skal afkøle Jorden ved hjælp af denne metode, skal vi sende svovldioxid op i stratosfæren ved lave breddegrader.

Materialet ville derefter blive fordelt rundt i omkring verden af vindene og gradvist bevæge sig mod polen i den hemisfære, den blev opsendt i.

Hvis svovldioxiden blev opsendt ved lave breddegrader i begge hemisfærer, vil den afkøle hele kloden. Men hvis vi udelukkende vil afkøle Arktis, kan vi udlede partiklerne tættere på den arktiske region. 

Stratosfæren begynder også meget lavere nede (cirka 9 kilometer ved Nordpolen sammenlignet med 17 kilometer ved ækvator), så flyene ikke ville skulle flyve så højt.

2. ide: Gør skyerne lysere over havet

Den anden idé involverer at gøre skyerne over havet lysere for at reflektere mere af Solens indstråling tilbage i rummet. 

Idéen er afledt af den observation, at der under visse forhold udstødes partikler fra skibenes skorstene, som så danner skyer over havet.

Over land er der masser af støv og andre små partikler, som skyer først kan danne sig omkring, men over havet er der langt mindre. Skyerne, der dannes over havet, har en tendens til at dannes omkring saltkrystaller efterladt af dråber fra 'havsprøjt' (sea spray, red.), som fordamper i luften.

Arktis opvarmning geoengineering isdække arktisk forstærkning solindstråling klimaforandringer

Skib trækker et spor af skyer efter sig i Atlanterhavet ud for Portugals kyst. (Foto: ESA Copernicus, CC BY-SA)

Sådan kan skyerne 'afbleges'

Den type skyer, der bliver dannet, afhænger af saltkrystallernes størrelse. Hvis krystallerne er tilstrækkeligt små, dannes der skyer af masser af små dråber. 

Dette er vigtigt, fordi skyer sammensat af mindre dråber forekommer mere hvide end skyer sammensat af større dråber. Derfor reflekterer de mere sollys, selvom skyerne indeholder den samme samlede mængde vand. 

Man kan således muligvis 'afblege' skyerne ved at skabe mere havsprøjt og flere bittesmå dråber. 

Det kan gøres i nærheden af Arktis ved hjælp af både pumper og dyser.

Problemets rod skal løses

Så her er to ideer, som kan hjælpe til at bevare Arktis og købe os tid, mens vi arbejder utroligt hårdt på at løse det grundlæggende problem – nemlig, at niveauet af drivhusgasser i atmosfæren allerede er for højt, og vi på nuværende tidspunkt gør tingene endnu værre.

Der er dog brug for yderligere fokuseret forskning og udvikling af begge disse idéer for at bremse opvarmingen i Arktis.

Forsknings- og udviklingsarbejdet skal involvere internationale grupper, og især dem, der er mest berørt af klimaforandringerne og mindst i stand til at tilpasse sig. 

Det inkluderer grupper af den oprindelige befolkning, ikke blot i Arktis, men også i andre dele af verden, hvis lande muligvis riskerer ikke at eksistere i de kommende årtier, i takt med at havniveauet fortsætter med at stige.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk