Hvad er min IP-adresse? Få svar på ét af verdens mest googlede spørgsmål
Forskere fortæller samtidig, hvad en IP-adresse egentlig er.
IP-adresse computer mobil binære talsystem IPv4 IPv6

IP står for 'Internet Protocol', og en IP-adresse er med til at identificere en computer, som er koblet op på et netværk. (Foto: Shutterstock)

IP står for 'Internet Protocol', og en IP-adresse er med til at identificere en computer, som er koblet op på et netværk. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvad er min IP-adresse? De fleste af os vil nok mene, at det er et lidt underligt spørgsmål, men alligevel stryger det ind blandt de 10 mest søgte spørgsmål på Google.

Dem, der ved, hvad en IP-adresse er, er godt klar over, at størstedelen af disse Google-søgninger kommer fra folk, der forstår, hvad de leder efter. Men for alle os andre er et mere relevant spørgsmål måske: Hvad er en IP-adresse egentlig?

Milliardvis af computerenheder er koblet til internettet verden over.

For at kommunikere har hver enhed brug for en adresse, ligesom vores hjemmeadresse, som typisk er struktureret i retning af 'gade, nummer, postnummer, by, land'. Hele vores forsendelsesnetværk er baseret på dette system.

Vores digitale verden er tilsvarende med et adressesystem, der gør oplysninger og indhold i stand til at bevæge sig fra én digital enhed til en anden på internettet. 

Så en IP-adresse (der for øvrigt står for InternetProtokol-adresse) - som også har sin egen implicitte struktur - er i bund og grund en numerisk adresse for et slutpunkt på internettet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Et online leveringssystem

Ligesom postadresserne er hver modtager tildelt en IP-adresse i en verdensomspændende infrastruktur. 

Modtageren kan være en enkelt enhed, for eksempel en bærbar computer, telefon, tablet eller endda betjeningen til et klimaanlæg, men kan også være et netværksadgangspunkt til en stor organisation.

Helt fra starten blev IP designet med enkelhed og effektivitet for øje. Derfor kan den stadigt effektive IP stadig håndtere internettrafikken - fra et meget begrænset netværk i slutningen af 1960'erne til mange milliarder af enheder i dag.

En IP-adresse er et tal i det binære talsystem, hvilket betyder, at den har 32 cifre (eller bits) bestående af en række 1’er og 0'er. Adressen er typisk grupperet som 4 8-bit tal, så hvert tal er 8 cifre, der enten er et 1 eller et 0.

Men vi ser normalt IP-adresser i decimalformat, hvor værdien mellem 00000000-11111111 bliver et tal mellem 0 og 255. Så det komplette IP varierer fra 0.0.0.0 til 255.255.255.255.

IP-adresser administreres centralt af Internet Assigned Numbers Authority, som delegerer til et af fem regionale registre: Afrika, Amerika, Asien-Stillehavsområdet, Latinamerika og Europa-Vest/Centralasien.

Ikke alle adresser er tilgængelige for alle. Mange er forbeholdt bestemte formål. For eksempel er der tre strækninger af adresser (IP-adresserne fra 10.0.0.0 til 10.255.255.255, fra 192.168.0.0 til 192.168.255.255 og fra 172.16.0.0 til 172.31.255.255) reserveret til private netværk, som for eksempel vores respektive hjem.

Andre store IP-adresseblokke er tildelt specifikke organisationer. Det amerikanske forsvarsministerium 'ejer' for eksempel præfikset '6' (6.x.y.z) samt 11 andre.

IP-adresse computer mobil binære talsystem IPv4 IPv6

Her er et eksempel på IP-adressen på en af de servere, der er vært for theconversation.com. (Illustration: The Conversation)

IPv6: En ny grænse

IPv4 (version 4) er den mest udbredte version af IP i verden lige nu. Denne version går helt tilbage til 1980'erne og har en kapacitet på mere end 4 milliarder unikke adresser - hvilket man dengang mente var rigeligt.

Men en kombination af ødselt brug (for eksempel organisationer som fik tildelt større IP-adresseplads, end de havde brug for) og den eksponentielle stigning af brugere betød, at man løb tør for pladser.

Foreløbig er IPv4 her stadig, men det er længe blevet spået, at den snart vil blive erstattet, og på et tidspunkt vil den ikke længere være egnet til formålet. Der er dog tekniske løsninger.

De mest nyttige er Network Address Translation (mere om dette senere) og en nyere version af IP: Version 6. 

IP-adresse computer mobil binære talsystem IPv4 IPv6

For en IT-nørd er der 'no place like your local loopback address'. (Illustration: The Conversation)

Selvom IPv6 er nyere end IPv4, er den ikke rigtig 'ny', men oprindeligt produceret for 25 år siden.

Skiftet til IPv6 medfører en række fordele, selvom det stort set er det samme for forbrugerne. Den mest markante ændring ved IPv6 er størrelsen på IP-adresserne, der ændrer sig fra 32 bit til 128 bit.

Version 6 øger også det samlede antal unikke IP-adresser til omkring 340.282.366.920.938.463.463.374.607.431.768.211.456 (eller 340 sekstillioner, red.)

Selv med den hurtige stigning i enheder på verdensplan, der har brug for en IP-adresse, burde denne adressepulje holde i et stykke tid.

Effektiv brug af adresser

Som før nævnt kan private adresser bruges til individuelle enheder i en organisation (eller hjem), men private adresser kan ikke bruges på internettet, så disse enheder 'gemmer sig' bag en offentlig/ekstern IP-adresse.

Denne offentlige adresse kan understøtte flere hundredtusinde enheder til en stor organisation, men en router er nødvendig for at forbinde netværket til internettet. 

Routeren oversætter de mange interne private adresser, der gemmer sig bag de(n) offentlige IP-adresse(r).

Når data leveres til en privat organisation eller et hjemmenetværk, videresender routeren trafikken til en bestemt intern computer ved hjælp af computerens private IP-adresse.

Processen med at dirigere mange enheder gennem en enkelt IP-adresse kaldes ‘nesting’ af netværk, og teknikken, den bruger, kaldes Network Address Translation (NAT).

IP-adresse computer mobil binære talsystem IPv4 IPv6

Et eksempel på DNS-opslag, webadressen 'www.theconversation.com' konverteres til den kortere form 'theconversation.com' og fire forskellige IP-adresser. (Illustration: The Conversation)

IP- og downloadhastigheder

Du bruger sandsynligvis ikke IP-adresser i hverdagen, men for at få adgang til et websted skal vores computere slå IP-adressen for dette websted 'op'. Alt dette sker i baggrunden.

Når vores computer har hentet webstedets IP-adresse, opretter vores browser forbindelse til adressen, anmoder om webstedsdata fra serveren og indlæser siden.

På billedet ovenfor kan du se fire forskellige adresser. Det gør det muligt for serverne, der leverer indholdet, at fordele arbejdsbyrden mellem fire servere. 

Nogle websteder går skridtet videre og bruger indholdsleveringsnetværk (CDN'er).

CDN'er er værter for kopier af webindhold på servere rundt om i Verden. 

Det betyder, at det ønskede indhold kan leveres fra et sted, der geografisk er tættere på brugeren, der prøver at få adgang til det. Det reducerer tiden, det tager at indlæse siden.

Fremtiden for IP

IPv6 bliver muligvis langsomt indført i ISP-netværk og store organisationer, men private brugere og mindre virksomheder vil stadig bruge IPv4 i den nærmeste fremtid.

Det øgede antal enheder, der er forbundet til internettet, vil helt sikkert teste vores hjemmeroutere - det forudsiges, at der globalt vil være tale om 25 milliarder enheder inden for det næste årti. 

Selv med denne spåede eksplosion, vil IPv4 heldigvis kunne klare sig til hjemmebrug.

Hvis du i mellemtiden ønsker at kende din offentlige IP-adresse, skal du blot søge 'hvad er min IP-adresse', så leverer Google (eller andre søgemaskiner) din offentlige IP-adresse. 

Hvis du vil kende din private IP-adresse, er det dog en smule mere kompliceret.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.