Forvirring blandt forskere? Computerspils konsekvenser fremstilles vidt forskelligt.
er_computerspil_farlige_for_boern_voksne_skydespil_mma_paarvirkelige_udvikling_sunde_for_boern

Ifølge Hans Henrik Knoop har kampsporten MMA og voldelige computerspil dét tilfælles, »(...)at man ikke stopper, hvis modstanderen kommer til skade. I stedet opmuntres man til yderligere vold, fordi der ikke er en moralsk grænse.« (Foto: Colourbox)

Ifølge Hans Henrik Knoop har kampsporten MMA og voldelige computerspil dét tilfælles, »(...)at man ikke stopper, hvis modstanderen kommer til skade. I stedet opmuntres man til yderligere vold, fordi der ikke er en moralsk grænse.« (Foto: Colourbox)

I den forgangne uge har medierne haft to historier oppe om computerspil.

Ifølge den ene var det nu endelig bevist, at computerspil er socialt farlige. I den anden var de ikke bare uskadelige, men endda gode for børn og unge.

Hvad skal man dog tænke? Og er forskerne komplet forvirrede?

Er spil farlige...?

I sidste uge gjorde min gamle ven Gertrud mig opmærksom på en historie på TV2.dk, hvor det fremgik at voldelige computerspil gør børn asociale. Det faldt mig lidt for brystet, for så må jeg have været på tolitettet mens verdens andre spilforskere traf en enstemmig afgørelse.

TV2-artiklen har da også den klassiske form, hvor en journalist har fundet et stykke forskning, og bedt et par børneeksperter (ikke spilforskere, skal det måske nævnes) om at udtale sig for at sætte lidt dansk kød på historien.

Greitemeyer og Mügges forskningsartikel 'Video Games Do Affect Social Outcomes A Meta-Analytic Review of the Effects of Violent and Prosocial Video Game Play' samler tilgængelige kvantitative studier af spils sociale konsekvenser, og sammenholder deres effekter med både matematiske og analytiske redskaber. Det er spændende læsning, men når man ser efter er TV2-artiklens vinkling misforstået.

Resultatesektionen viser nemlig ganske rigtigt at spil med et negativet tema har negative effekter, men også at spil med prosocialt indhold tilsvarende har positive effekter. Metaanalyser rangerer på toppen af mange psykologiske og medicinske evidenshierarkier, fordi de skaber en opsamling af de mange forskellige studier, der findes i æteren.

Men de er selvfølgelig kun så stærke, som den forskning de samler op på, og har det med at udviske nuancer.

...Eller er de opbyggelige?

Igår bragte Politiken så en historie, hvor to danske forskere bliver gjort til talsmænd for det modsatte med overskriften 'Computerspil gør hverken børn dumme eller asociale'. 

»Tværtimod har computerspil en positiv effekt på børns udvikling. En engelsk undersøgelse med 11.000 børn har vist, at der ikke kan måles negative effekter inden for følelsesmæssig eller social udvikling eller børns opmærksomhed, når de spiller op til tre timer om dagen.« lyder det.

Desværre fremgår eksperternes referencer ikke direkte i artiklen. 11.000 børn lyder dog som et tværsnitsstudie jeg kender af Parkes og kolleger, der brugte eksisterende psykologiske data om en masse børn født siden 2000, og kørte dem sammen med daglige medievaner, for at se om der var en statistik signifikant sammenhæng.

Selvom der ikke er helt så meget kraft bag som metaanalysen, er fordelen ved denne slags studier, at de tager et snapshot af virkeligheden for rigtigt mange familier, frem for at  arbejde med kunstig konstruerede situationer som f.eks. eksperimenter. Ulempen er, at det er meget svært at holde styr på alle variablerne, og at man ikke kan sige så meget om kausalitet.

'Forskere diskuterer' er en kedelig overskrift

Selvom 'videnskabeligt bevist' er en populær floskel, er forskningen aldrig endegyldigt slut.

Når vi laver tværsnit, eksperimenter og metastudier prøver vi på at sandsynliggøre at bestemte (og oftest meget smalle) hypoteser kan be- eller afkræftes, og derfra opdatere teorien på et område. Men for det meste er der mangler og blinde vinkler, og så kommer den næste forskning til. Viden er altid et 'work in progress'.

Derfor er det lidt underligt, at Erik Sigsgaard til TV2 siger at man i mange år har »rodet rundt uden at komme frem til egentlige konklusioner, derfor er det et afgørende skridt fremad at sige, at der ikke er nogen tvivl om, at computerspil har en selvstændig effekt. At voldelige computerspil avler voldelig tankegang er måske ikke overraskende, men nu kan vi forskningsmæssigt dokumentere det.«

Det kan virke som om forskerne er forvirrede, men virkeligheden er nok nærmere at folk fra forskellige traditioner og organisationer løbende lægger deres fund på disken, selvom de ikke nødvendigvis beror på de samme præmisser. Der har været masser af konklusioner - Greitemeyer og Mügge kondenserer bare nogle af dem. Og der kommer sikkert mange endnu. 

Når eksperter glemmer at læse lektier 

Jeg har lyst til at fremdrage et sidste eksempel. I december lod Hans Henrik Knoop sig interviewe til Kristeligt Dagblad, hvor han sammenlignede psykologiske farer ved kampsporten MMA og voldelige computerspil:

»Det har det tilfælles, at man ikke stopper, hvis modstanderen kommer til skade. I stedet opmuntres man til yderligere vold, fordi der ikke er en moralsk grænse.«

Journalisten bag artiklen viste sig senere at have manipuleret både andre eksperters udtalelser, og løjet overfor kampsportscentre i en email om en fiktiv søn, der gerne ville træne MMA. Og da han ikke fik det svar han håbede, kørte han alarmismehistorien alligevel.

For dét fik han en skarp kritik og Kristeligt Dagblad måtte beklage 'løgnagtig fremgangsmåde'... hvilket er lårklaskende ironisk, i betragtning af at artiklen udkom i avisens etiksektion.

Den sociale virkelighed er kompleks

Knoops sammenligning præsenteres uden tilhørende belæg (hvilket nok er journalistens fortjeneste), men afslører også særdeles begrænset baggrundsviden om MMA.

I løbet af sportens 20 år unge historie er f.eks. Ultimate Fighting Championship nemlig gået fra et ukontrolleret eksperiment der testede stilarter som f.eks. judo, brydning og boksning imod hinanden uden vægtklasser, til en nøje reguleret sport, hvor dommerne f.eks. straks lægger sig imellem hvis en udøver ikke længere har paraderne oppe. 

Pointen er, at modsigende stemmer i spildebatten også skyldes at journalister gerne vil præsentere en bestemt vinkel, og finder eksperter hvis udtalelser kan skæres passende til.

Så skal man tænke over hvilke computerspil ens drenge går op i? Helt klart. Er de påvirkelige? I skræmmende grad. Bør man tale med børn om forskel på fiktion og virkelighed, og invitere til at reflektere over de tanker og følelser film, spil og kampsport sætter gang i? Bestemt. Kan man reducere antisociale tanker til en monokausal virkning fra spil? Næppe.

Og det får vi ikke et endeligt bevis for, i en social virkelighed der heldigvis er mere kompleks end Politiken, TV2, Science og Nature til sammen kan rumme.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk