Elon Musk hævder, at hans Neuralink-hjernechip vil kunne 'kurere' tinnitus inden for 5 år
Men australsk forsker mener, at det måske er lige optimistisk nok.
Tinnitus Elon Musk Neuralink hjerne lidelse depression sygdomme hjernen

Elon Musks påstand kan forekomme bombastisk, men den bagvedliggende videnskab er ikke kontroversiel, og neuroforskere er generelt enige om, at chippen potentielt kan kurere tinnitus. (Foto: Shutterstock)

Elon Musks påstand kan forekomme bombastisk, men den bagvedliggende videnskab er ikke kontroversiel, og neuroforskere er generelt enige om, at chippen potentielt kan kurere tinnitus. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Menneskehjernen er angiveligt den mest komplekse biologiske struktur, der nogensinde har eksisteret, og selvom videnskaben ikke helt forstår hjernen endnu, har forskere inden for neuroforskningens voksende felt gjort fremskridt.

Neurovidenskaben har rykket sig markant mod at kortlægge hjernens cirka 85 milliarder neuroners komplekse funktioner samt deres 100 billioner indbyrdes forbindelser (for at sætte dette astronomiske tal i perspektiv er der op mod 400 milliarder stjerner i Mælkevejen).

Her kommer Neuralink ind i billedet. Neuralink er en virksomhed stiftet af Elon Musk i 2016, som fokuserer på implantérbare grænseflader mellem mennesker og computere, såkaldte human-computer-interfaces. Virksomheden har udviklet en chip kaldet brain-machine-interface.

Elon Musk hævder blandt andet, at denne chip kan helbrede tinnitus (øresusen), en neurologisk tilstand, der forårsager ringen for ørerne, inden for de næste fem år. Men er det muligt?

Hvad er Neuralink?

Neuralink-chippen (kaldet en Link) implanteres i hjernen ved at fjerne et lille stykke af kraniet. En lille robot forbinder de 1.000 små elektroder, hver på størrelse med en 1/10 af et menneskehår, til visse områder af hjernen, og hullet lukkes.

Link-chippen forbindes til en ekstern computer via Bluetooth, så der kan opretholdes kontinuerlig kommunikation.

I fremtiden kan disse Neuralink-chips måske hjælpe personer med forskellige neurologiske lidelser, hvor der er sket en funktionsfejl mellem hjernen og de nerver, der tjener kroppen. Det er eksempelvis personer med paraplegi (dobbeltsidig lammelse), kvadriplegiker (lammet i alle fire lemmer), Parkinsons sygdom og epilepsi.

Siden etableringen i 2016 har Neuralink rekrutteret topneuroforskere fra den akademiske verden og det bredere forskningssamfund for at udvikle teknologien, som skal behandle disse lidelser.

Neuralink-abe kan spille Pong med sin hjerne

I april 2021 offentliggjorde virksomheden en bemærkelsesværdig proof of concept-video (proof of concept er et bevis på, at et koncept er muligt, red.) 

Videoen viste en ni-årig makak-abe kaldet Pager, som spiller MindPong – altså Pong mod sin egen hjerne - ved hjælp af en implanteret Neuralink-chip forbundet til en computer.

Pager blev vist, hvordan man spiller Pong ved hjælp af et joystick. Når han lavede et korrekt træk, fik han en tår banansmoothie.

Mens han spillede, registrerede Neuralink-implantatet den elektrisk aktivitets mønstre i abens hjerne for at identificere, hvilke neuroner der styrede hvilke bevægelser.

Da joysticket blev koblet fra, var Pager i stand til at spille spillet og vinde udelukkende ved at bruge sin hjerne.

For at videreudvikle Neuralink-prototypen forventes forsøg med mennesker at blive påbegyndt sidst i 2022, betinget af godkendelse fra det amerikanske lægemiddelagentur, US Food and Drug Administration (FDA).

Er Elon Musks påstand troværdig?

Elon Musk hævder, at Neuralink-chippen kan helbrede tinnitus inden år 2027.

Tinnitus er en neurologisk lidelse, der viser sig som en ringen eller summen for ørerne, uden at der er ydre lydkilder.

Tinnitus er et udbredt problem, der opstår, når nerven, der forbinder det indre øre med hjernen (den såkaldte vestibulocochleære nerve) er beskadiget som følge af langvarig støj, skade eller mangel på blodtilstrømning.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en kur mod tinnitus, og behandlingen er indtil videre fokuseret på at maskere lyden eller lære at ignorere den.

På nuværende tidspunkt er Neuralink-chippen forbundet med hjernebarken, hjernens overfladelag. Det er her, chippen kan afhjælpe skader på hjernens evne til at behandle motoriske sensoriske input eller output.

Påstanden forekommer muligvis bombastisk, men den bagvedliggende videnskab er ikke kontroversiel.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

»På nippet til et komplet paradigmeskifte«

Siden 1960'erne har neurale implantater hjulpet patienter - det var hér, det første cochlea-implantat blev placeret i en person med nedsat hørelse. 

Der er sket store fremskridt i de forløbne 60 år, og neuroforskerne er generelt optimistiske overfor, at chippen potentielt kan kurere tinnitus. 

Den kan muligvis også bruges til behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), reparation af hjerneskader og behandling af tilstande som autisme eller degenerative sygdomme i nervesystemet ved hjælp af dyb hjernestimulering.

Som Paul Nuyujukian, direktør for Brain Interfacing Laboratory ved Stanford University, bemærker:

»Vi er på nippet til et komplet paradigmeskifte. Denne type teknologi har potentialet til at transformere vores behandlingsmetoder. Ikke blot for slagtilfælde, lammelse og motoriske degenerative sygdomme, men også for stort set alle andre typer hjernesygdomme.«

Hvad skal vi være opmærksomme på?

FDA kategoriserer Neuralink som Klasse III medicinsk udstyr, hvilket er den mest risikable kategori. 

Inden forsøg med mennesker starter, skal Neuralink med succes bestå FDA's strenge regulatoriske kontrol.

For at blive godkendt skal virksomheden levere udtømmende kliniske forsøgsdata fra ikke-menneskelige forsøgsemner (såsom makak-aben Pager) for at retfærdiggøre overgangen til næste fase. En del aber er døde i løbet af forsøg med Neuralink, og kritikere har stillet spørgsmål til dyrevelfærden.

Godkendelsesprocessen for mennesketestning kan tage tid. Tilsynsmyndighederne vil lede efter utilsigtede negative konsekvenser, der kan være forbundet med chippen, som depression

Gør klogt i ikke at opbygge falsk håb

De vil også være interesserede i at afdække, hvor praktisk det er at fjerne eller reparere en chip, hvis den skulle fejle, og hvordan man håndterer risikoen for hjerneskade eller infektion.

Efter FDA's godkendelse vil Neuralink rekruttere frivillige deltagere til menneskeforsøg, og den næste runde af forsøg vil begynde.

Hvor lang tid der går, før chippen er kommercielt tilgængelig, og hvor meget den vil koste, kan vi kun gisne om. Det kan tage årevis, og med en pris, der sætter teknologien uden for rækkevidde for alle undtagen de mest velhavende.

Så vi gør klogt i ikke at opbygge falsk håb om et overkommeligt prissat implantat i den nærmeste fremtid.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk