Bør virksomheder kunne tilbyde fertilitetsbehandling som frynsegode?
Ja, men vi skal sørge for, at det øger kvinders selvstændighed, skriver dansk forsker og forklarer, hvad det kræver.
æg nedfrysning fertilitet kvinder firmaer apple google karriere_etik_moral_æg_sæd_donation

Ved at få nedfrosset deres æg kan kvinder forlænge den tid, de kan bruge på karrieren, før de får børn. Men hvilke etiske implikationer har det, når arbejdsgiveren tilbyder det? (Foto: Shutterstock)

Ved at få nedfrosset deres æg kan kvinder forlænge den tid, de kan bruge på karrieren, før de får børn. Men hvilke etiske implikationer har det, når arbejdsgiveren tilbyder det? (Foto: Shutterstock)

Facebook, Apple, Google, Netflix og Starbucks gør det allerede. Tilbyder at nedfryse kvindelige ansattes æg – som frynsegode.

Kommer vi også til at se den praksis i virksomheder som Novo, Mærsk og Vestas? Og hvilke etiske spørgsmål rejser det, når virksomheder så direkte går ind i deres ansattes reproduktive privatsfære? 

De fleste danske virksomheder tilbyder en række frynsegoder som firmabil, mobiltelefon, sundhedsforsikringer, vinklubber og fitnesscenter, men hvor går grænsen?

Er det etisk forsvarligt, at en virksomhed tilbyder at betaler for unge ansatte kvinders nedfrysning af æg og fertilitetsbehandling?

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Svækker eller øger det kvinders autonomi?

Svarene på de spørgsmål har været livligt debatteret.

Det gælder især i USA, hvor førnævnte virksomheder har oprindelse og hovedsæde, men også i internationale tidsskrifter, der omhandler etiske og juridiske emner i forhold til anvendelsen af moderne teknologi.

Modstanderne af reproduktive frynsegoder er blandt andet bekymrede for, at virksomheder, der tilbyder at betale for eksempelvis nedfrysning af æg, vil tilsidesætte kvindernes selvstændighed.

Tilbuddet vil presse kvinderne til at sige ’ja tak’ til tilbuddet om nedfrysning af æg, fordi et ’nej tak’ demonstrerer, at man ikke er tilstrækkeligt karrierefokuseret og ønsker at få et barn inden for kort tid.

I modsætning hertil mener virksomheder og fortalere for at give kvinder disse muligheder, at tilbuddene øger unge kvinders reproduktive autonomi.

Så hvad pokker skal vi mene om den type tilbud – svækker eller øger de kvinders autonomi?

Hvornår er noget en autonom beslutning?

I en artikel i tidsskriftet Bioethics argumenterer Rune Klingenberg Hansen og jeg for, at sådanne tilbud vil styrke kvinders autonomi, hvis visse betingelser er opfyldt.

Men for at vi kan nå den konklusion, må vi præcisere, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at vi vil sige, at en person foretager en autonom beslutning.

Der er stor enighed om, at tre betingelser skal være opfyldt, før vi kan sige, at en person foretager en autonom beslutning i forhold til at takke ja eller nej til et tilbud eller en behandling.

  • For det første skal personen have adgang til informationer vedrørende de relevante handlingsalternativer og de fordele og ulemper, der kan være ved at vælge det ene frem for det andet.
  • For det andet skal personen have kompetencer til at forstå denne information og være i stand til at danne præferencer i forhold til de mulige handlingsalternativer og kunne foretage et valg på baggrund af disse informationer og præferencer.
  • For det tredje skal den kontekst, hvor valget bliver truffet, være fri for problematisk indflydelse som tvang, trusler og manipulation.

Lad os se på de betingelser én for én.

Tilstrækkelig information om fordele og ulemper

Som udgangspunkt er den første betingelse let at opfylde, hvis en virksomhed tilbyder en kvinde at få nedfrosset æg. Det kræver, at den medicinske klinik, der står for at udtage og nedfryse æggene, informerer kvinden om en række relevante forhold.

For eksempel hvilke mulige risici og positive effekter der er ved proceduren og oplyser om succesraten i forhold til at få børn ved hjælp af nedfrosne æg (som også involverer reagensglasbefrugtning/IVF).

Hvad siger loven?

Ifølge loven om assisteret reproduktion § 15 må man kun nedfryse kvinders æg i op til 5 år, herefter skal de destrueres.

5 års reglen gælder dog ikke for kvinder, som er i fertilitetsbehandling eller for de kvinder, som lider af en alvorlig sygdom.

Endelig er det også vigtigt at informere om, at jo ældre man er, før man prøver at få børn, jo mindre er chancen for at få et barn.

Men for at kvinden kan foretage en autonom beslutning, er det også vigtigt, at virksomheden informerer klart og tydeligt, hvad tilbuddet indeholder.

Virksomheder skal for eksempel gøre det klart, hvor meget de vil betale for udtagelsen af æg, og hvor længe de vil betale for nedfrysningen.

Men også om de vil betale for den nødvendige IVF-behandling, hvis kvinden får brug for de nedfrosne æg i bestræbelserne på at få et barn.

Hvad der sker med de nedfrosne æg, når man ikke længere arbejder for virksomheden? Får ens leder at vide, at man som ansat har fået nedfrosset nogle æg? De spørgsmål skal virksomheden også informere om.

Endelig skal virksomheden fortælle, om de forventer, at man udsætter tidspunktet for, hvornår man får børn, når nu virksomheden betaler for nedfrysningen.

Afgørende om tilbuddet føles som et pres

Den anden betingelse – at man skal være kompetent til at forstå den relevante information – tager vi i artiklen for givet.

At hævde at kvinder (og den eventuelle partner) ikke er kompetente til at forstå denne information, er både forkert og arrogant.

Så det er især den tredje betingelse for autonomi, der har været fokus for den etiske diskussion. Vil kvinder opleve et moralsk problematisk pres (eller en skjult trussel) om, at de skal sige ja tak til disse tilbud?

Et nej tak til nedfrysning af æg kan arbejdsgiveren opfatte som et signal om, at man ikke er fuldt fokuseret på karrieren, da nedfrysning af æg jo netop muliggør, at man kan udskyde børnene.

Uvidenhed er vejen frem

Vi mener, det er muligt for virksomheden at give et tilbud om æg-nedfrysning uden at tilsidesætte kvinders reproduktive autonomi.

Det kræver dog, at virksomhederne sikrer sig, at arbejdsgiveren eller den nærmeste leder ikke ved, hvem der tager imod tilbuddet, og hvem der ikke gør det.

Hvis arbejdsgiveren er uvidende om, hvilke medarbejdere der tager mod tilbuddet, kan presset ikke foregå.

En måde at sikre denne uvidenhed på er ved at fertilitetsklinikken, der udtager af æggene og står for nedfrysningen, kun må informere én betroet person i virksomhedens HR-afdeling.

Den betroede person står så for betalingerne til fertilitetsklinikken og har tavshedspligt.

Hvis denne strategi kombineres med den relevante lovgivning for det danske arbejdsmarked – som sikrer, at virksomheder ikke har adgang til en række personfølsomme oplysninger vedrørende for eksempel sygdom, og familieplanlægning – burde vi ikke være bekymret for, at tilbud om æg nedfrysning vil krænke kvinder autonomi.

Tværtimod vil disse tilbud kunne understøtte kvinder i at skabe nogle bedre muligheder for at få børn, når de selv ønsker at få børn.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker